Venstre Bornholms budgetforslag for 2018

25. august 2017

Det bør ikke være en overraskelse, at vi igen har kunnet finde plads til en reduktion af kommuneskatten på 0,2 %.  Set tilbage på de to sidste år, hvor kommunen har haft store overskud, mener vi, at en lille lettelse i skatten vil være på sin plads.

Bornholms Regionskommune har store udfordringer på ældreområdet.  Vores personale løber for stærkt, det går ud over deres arbejdsmiljø og bevirker desuden, at vikarbudgettet er eksploderet det sidste år.  Udgiften til vikardækning på ældreområdet er steget fra 12,6 mio. kr. i 2015 til 21,9 mio. kr. i 2016.  Desværre er der en yderligere stigning i 2017, det skal stoppes nu.

Derfor har Venstre budgetteret med en halvering af vikarbudgettet, samtidig med, at vi frigiver 5 mio. kr. til opprioritering af ældreområdet, der skal fordeles, så de ældre får en bedre pleje og medarbejderne får en bedre arbejdsdag.

Desuden har vi afsat penge til forskønnelse af Aakirkeby bymidte, Tejn Multihus, Bornholms Idræts og Kultur center, forberedelse til Nexø Mole projektet, udeområder ved Hans Rømer skolen, bedre asfalt på de bornholmske cykelstier og veje osv.

På erhvervsområdet har vi reserveret 600.000 kr. i 2 år for at implementere Bornholmermodellen, der skal sikre flere bornholmere i beskæftigelse.

Sidst vil vi gerne byde personalekaffen velkommen tilbage.

Vores prioriteringer er listet herunder:

BSU

  • Vi ønsker at styrke specialundervisningen med 3,0 mio. kr.

  • Støtte Model B1 med computere og Ipads til skolerne for 1,6 mio. kr.

  • Afsat 400.000 kr. til pasning af eget barn.

  • Prioritere niveau udjævning på 10,0 mio. kr.

SSU

  • Fortsætte projektet Miljøpedeller i 2019 og frem, 1,0 mio. kr.

  • Uddanne personalet i nyt It på ældreområdet, 4,6 mio. kr.

  • Tandreguleringsvagt i sommerferien. 100.000 kr.

  • Reduktion af udgifterne til vikardækning 10,0 mio. kr.

  • Opprioritere forhold for ældre og ansatte 5,0 mio. kr.

  • Prioritere niveau udjævning 11,9 mio. kr.

EBU

  • Flere praktikpladser, Bornholmermodellen 600.000 kr. i 2018 og 2019.

TMU

  • Vi har afsat 1,7 mio. kr. til udeområderne ved Hans Rømer Skolen

  • Vi ønsker bedre forhold for cyklister og bilister, derfor har vi afsat 3,75 mio. kr. til asfaltbelægning til erstatning for små skærver.

  • Forskønnelse af Aakirkeby 400.000 kr.

  • Prioriteret Bornholms Idræts og Kulturcenter samt Tejn Multihus med hver 100.000 kr.

  • Vi ønsker fortsat at flytte bibliotek og Borgerservice til Nexø Mole projektet. 250.000 kr.

  • Genindføre personalekaffe.  Der har vi afsat 500.000 kr i 2018 og 200.000 kr. fremover.

  • Klyngesamarbejde Nyker - Klemensker – Rø – Aarsballe 75.000 kr.

ØPU

  • 0,2 % skattereduktion, det giver 3,3 mio. kr. mere i Bornholmernes lommer

Reduktion af sygefravær på ældreområdet 1,0 mio. kr.