De manglende hænder

31. oktober 2017

Bornholm er i økonomisk opsving, men der er udfordringer, som vi skal have løst bedre.

Der mangler arbejdskraft !  -både i virksomheder, håndværksmestre og kommune vil opdage, at det bliver meget svært at få den arbejdskraft de ønsker. Det bliver værre endnu, når de store årgange født i 1950 `erne er helt ude af arbejdsmarkedet.

Venstre er optaget af, hvordan vi får hjulpet vores unge godt på vej til beskæftigelse.

Bornholm har en gruppe unge, som ikke rigtig er i gang med et godt arbejdsliv, og de skal have støtte og vejledning. Nogle er ikke parate til uddannelse efter endt skolegang, og her må vi tilbyde løsninger med virksomhedspraktik og kurser der forbedre kompetencerne og modner de unge.

Der kan være forskellige tiltag, såsom mindre hold med erhvervsafklaring eller mentorer som også støtter i erhvervsuddannelsen.

Selvom vi i kommunen har flere muligheder, skal vi blive bedre til at nå de svageste unge, og her må vi finde nye veje.

De personer, der ønsker at arbejde efter pensionsalderen skal have mulighed det, måske med færre arbejdstimer om ugen. Den gruppe kan der være god brug for når der mangler arbejdskraft.

Mange ønsker at flytte til Bornholm. Det kan kun glæde mig efter mange år i politik har dette været et ønskescenarie.

Men hvad nytter det, hvis tilflyttere blive mødt af mange udfordringer. Det er svært at finde en lejebolig. Her kan vi anvise møblerede boliger midlertidigt, så nye bornholmere får tid til at finde deres fremtidige bolig. Nogle tilflyttere kan ikke få deres børn passet eller undervist i Rønne grundet den store efterspørgsel. Det er ikke godt nok, når tilflytterne bor og arbejder i Rønne.

Vi kan gøre det bedre !

Venstre ønsker en Jobguide ordning der ligesom vores dygtige tilflytterguide kan iværksætte nye løsninger så vi får fundet de manglende hænder.

Else Merete Knoop   V

Kandidat til KV