Udvikling med mennesket i centrum

19. september 2017

Når du til kommunevalget den 21. november 2017 står i stemmeboksen og skal til at afgive din stemme, så kan du være sikker på, at en stemme på partiet Venstre eller en af partiets kandidater vil betyde, at borgeren bliver sat i højsædet. Det vil jeg gerne være garant for.

Hos Venstre er nedenstående nøgleordene for vores politik

  • At den personlige frihed prioriteres

  • At kontakten mellem kommunen og borgeren skal foregå ordentligt og respektfuldt

  • At Bornholm udvikler sig som et helt samfund

  • At der tilbydes valgmuligheder i ældreplejen

  • At personen kommer forud for systemet

  • At der føres en løsningsorienteret politik med realistiske mål

  • At kommunen drives effektivt med stolte medarbejdere

  • At vi har troen på de private virksomheder

  • At folkeskolens tilbud sker i de bedste fysiske rammer

  • At vi vil skabe stabilitet i folkeskolen

  • At de mindre ressourcestærke familier tilbydes støtte

  • At Bornholm har et rigt idræts- og kulturliv

  • At der arbejdes for et sundt og grønt Bornholm

  • At BRK benytter øens sunde og lokale fødevarer

  • At kommunen tilbyder en ældrepleje, der opfylder de ældres behov

  • At øens virksomheder kan agere i et sundt erhvervsklima

  • At der er uddannelsestilbud nok til at dække de unge og virksomhedernes behov

  • At unge ikke skal tabes mellem folkeskolen og uddannelser/job

  • At borgere der har fået asyl i Danmark opnår en beskæftigelsesgrad, der ikke afviger fra gennemsnittet