Bornholms nye museum
21. februar 2017

Bornholms Venstre giver fuld opbakning til planerne om det ny museum, som alle bornholmere nu har kunnet komme med idéer til. Et nyt museum vil give de bedste muligheder for at tilbyde undervisningsfaciliteter til de bornholmske skolebørn og de lejrskoler som kommer til Bornholm. Desuden bliver det ny museum 100 % handicapvenligt, og vil give plads til at vise den bornholmske kulturhistorie frem på et meget højt niveau. Et nyt museum vil have en meget stor betydning for Bornholm, og i Bornholms Venstre ser vi frem til Bornholms nye museum med stor glæde.