Brev fra Lars Løkke Rasmussen

15. august 2019

Venstre gik på sommerferie på bagtæppet af to flotte valg: en fordobling af mandatantallet til Europa-­Parlamentet og den største mandatfremgang blandt alle til Folketinget. Og en socialdemokratisk regerings­dannelse på et fundament, der bygger på den yderste venstrefløj.

Vores fremstrakte hånd om at afprøve en regeringsdannelse henover midten, for at afskære yderfløjene fra indflydelse, blev afvist. Vi har altså et både styrkemæssigt og strategisk godt afsæt til at indtage rollen som konstruktiv og kritisk opposition med det sigte at vinde nøglerne til Statsministeriet tilbage ved næste folketingsvalg.

Men den seneste uge har ikke været god for os. Der har været alt for meget fnidder og medietumult i forbindelse med folketingsgruppens konstituering og det efterfølgende sommer­gruppemøde.
Det skal vi nu have lagt bag os!

Venstre er et bredt parti. Sådan skal det være, hvis vi vil appellere til en fjerdedel af danskerne eller flere. Det er en styrke, men det stiller krav om omtanke, hensyntagen til alle og samarbejde.

Folketingsgruppens konstituering handler først og fremmest om, hvordan det dag­lige arbejde tilrettelægges. Det har i virkeligheden ikke så meget med politik at gøre. Men alligevel læses der en masse ind i det forhold, at der ikke blev plads til en af partiets mest markante profiler og største stemmeslugere i gruppeledelsen.

På samme måde må alle selvfølgelig lave deres egne politiske analyser. Men når det sker offentligt inden gruppens første reelle politiske drøftelse, er det klart, at det fremkalder nogen forvirring.

Ikke desto mindre havde vi faktisk et konstruktivt sommergruppemøde, hvor der var fuld opbakning til, at Venstre nu går kritisk og konstruktivt i opposition. Her vil vi holde os til tre politiske pejlemærker, som skal være opfyldt, hvis vi skal lave politiske aftaler med den socialdemokratiske mindretalsregering:
  1. Det må ikke blive dyrere at være dansker eller drive virksomhed i Danmark.
  2. Det må ikke skade vækst eller velstand i Danmark.
  3. Det må ikke underminere den faste og fair udlændingepolitik.
Og så vil vi i øvrigt ikke – mindre end tre måneder inde i en ny valgperiode – binde os til den konstellation af partier, vi på et tidspunkt vil gå til valg på at danne regering på basis af.

Forløbet indtil sommergruppemødet – og den efterfølgende diskussion – har skabt et helt usundt fokus på enkeltpersoner og arvefølge. Det mest smertelige er, at det er helt uden sammenhæng med partiets politiske position, som der er bred opbakning til.

Vi er det store folkeligt forankrede borgerlige-liberale parti, som:
  • vil velfærdssamfundet baseret på frihed og fællesskab. Hvor der er lige muligheder og et sikkerhedsnet under os alle, men hvor der også er respekt for, at pengene skal tjenes, før de kan bruges – og at det ikke er ligegyldigt, hvordan de bruges.
  • vil den stramme udlændingepolitik, men forstår, at Danmark er afhængigt af et åbent samspil med resten af verden.
  • vil den grønne omstilling, men forstår, at den skal gå hånd i hånd med ordentlige konkurrencevilkår for vores erhvervsliv, og at grænseoverskridende klimaforandringer først og fremmest skal løses internationalt.
  • vil et europæisk samarbejde, der effektivt tager hånd om fælles udfordringer – migration, klima, europæisk konkurrenceevne – men respekterer landenes egenart.
  • vil de lige muligheders samfund, men forstår, at initiativ og virkelyst skal belønnes. Det skal kunne betale sig at arbejde, at uddanne sig, at tage initiativ og at skabe arbejdspladser.
  • vil et Danmark i balance, hvor der skal være udvikling og vækst i hele landet - uanset postnummer.
  • tilbyder et optimistisk og visionært lederskab af Danmark med ambitioner om at skabe vækst, velstand og velfærd, men samtidig også har konkrete svar på, hvordan det skal gøres. 
Det slår altid gnister, når man forlader regeringskontorerne og skal finde sig til rette med færre og noget mindre profilerede poster i opposition. Talentmassen, mandattallet og ambitionerne (og godt for det hele!) rækker langt videre end det, der umiddelbart kan indfries i oppositionsrollen. Men det skal jo være en anspore for at komme igen, så der bliver mere plads til alle – ikke for at bekrige hinanden, så vi bliver færre og mister terræn.

Jeg er helt sikker på, at Venstre kan vinde i styrke. Jeg glæder mig over fremgang i 91 af 92 opstillingskredse, positionen som det største parti blandt de unge, fremgangen i de store byer og den deraf følgende større folketingsgruppe, der ubestridt er Folketingets mest kompetente med både erfaring og unge talenter.

I aftes holdt vi møde i Venstres Forretningsudvalg for at ”få luftet ud” og lægge trædestenen til at komme videre i det politiske arbejde. Og her til morgen har vi så haft endnu et møde i Folketingsgruppen. Både Forretningsudvalget og Folketingsgruppen er enige om, at vi nu skal koncentrere os 100 procent om det politiske arbejde.

Som en del af det har vi nu klarlagt arbejdsdelingen i Venstres politiske ledelse. Klik her og læs notatet.

Med rene linjer er vi nu klar til at koncentrere os om det politiske arbejde. Det skylder vi vores medlemmer, tillidsfolk og de 826.171 vælgere, der stemte på os ved folketingsvalget!
 
Med liberale hilsener
Lars Løkke Rasmussen


Venstres Forretningsudvalg har på gårsdagens møde set på de formelle forhold omkring Venstres ledelsesstruktur. 

Venstres Landsmøde vælger partiets formand, som tegner partiet i alle dagligdags anliggender såvel organisatorisk som politisk. Formanden indleder de politiske forhandlinger på landsmødet og søger opbakning fra Landsmødet til den politiske linje for partiet.

Mellem landsmøderne er det Venstres Hovedbestyrelse, som er den øverste myndighed for partiet. Her er det formanden, som indkalder og fastlægger dagsorden og leder mødet - herunder de politiske forhandlinger. Formanden kan også på møderne i Hovedbestyrelsen optage forhandlinger med Folketingsgruppen og gruppen i Europa-Parlamentet om partiets politisk linje. I tilfælde af formandens forfald leder næstformanden forhandlingerne i Hovedstyrelsen. 

I Venstre er der formelt set ikke andre besluttende organer end Landsmødet, Hovedbestyrelsen og Forretningsudvalget. Der er således ikke i vores vedtægter et formelt formandskab, men samspillet mellem formand og næstformand fordrer et tæt samarbejde baseret på gensidig respekt, dialog og tillid. 

Udover at være stedfortræder, hvis formanden får forfald, tildeles næstformanden opgaver i partiet ved at opnå valg til poster eller ved delegation fra formanden. 

For at formanden og næstformanden kan udføre deres opgaver i Venstre, forudsætter dette et tillidsfuldt samarbejde mellem formanden og næstformanden i forhold til opgaverne med at samle Venstres vælgere, at udforme en politik, der opfylder Venstres målsætninger, at få størst mulig indflydelse på samfundsudviklingen, at oplyse om politiske og samfundsmæssige forhold, at opstille kandidater til valg samt at gennemføre kampagner forud for valg og folkeafstemninger.