Budgetforlig 2017 bliver uden Venstre

18. januar 2017

Publiceret 4. september 2016:

Venstre sad med ved bordet indtil midt på eftermiddagen fredag i forsøget på at lande et bredt budgetforlig, men desværre lykkedes det ikke at komme i mål.  ”Vi følte ikke at der var lydhørhed for vores ønsker, derfor måtte vi til sidst meddele, at vi ikke kunne deltage” udtaler gruppeformand Søren Schow 

Venstre havde fremlagt forslag om en lille sænkning af kommuneskatten, kvalitetssikring af konkurrenceudsættelser, områdeudvikling på hele øen, sikring af støtte til uddannelse af bornholmske unge.   Desuden havde vi et forslag om penge til fritidsaktiviteter samt en sikring af dagtilbuddene i Nord og i Svaneke. 

”Vi må nu vurdere den nye politiske virkelighed og se på hvordan den kommer til at påvirke arbejdet fremover.  Men allerede nu kan vi sige, at vi er lidt forundret over den manglende vilje til at imødekomme vores politiske ønsker” udtrykker gruppeformanden.