Lotte Helms: Handling hellere end intentioner!

18. januar 2017

Publiceret 30.oktober 2015:

Venstre havde besøg af Hans Christian Schmidt i ugen, der er gået. Han fortalte, at en af de store ting i valgkampen: At vi skulle have billigere billetter på færgen til og fra Bornholm – godt nok var en fin intention og en klar tale, men HANDLINGEN bag var ikke eksisterende… Der er ikke sat penge af fra den afgående Regering til projekt billigere billetter! Efterfølgende kan jeg så læse i øens efterhånden meget ensidige avis, at socialdemokraten Lea Wermelin langer ud efter Hans Christian Schmidt for ”ikke at ville bakke op om det gode forslag” – men undskyld mig!! Hvem er det lige der har klokket i det – og hvem er det nu, der står med aben og skal rydde op og prioritere midlerne!

Billigere billetter er absolut en ambition – men hvis man laver en SERIØS politisk aftale, der skal være andet end varm luft og gode intentioner – så må man nødvendigvis sørge for finansieringen. Jeg er overrasket og skuffet – og glad for, at det nu er Hans Christian Schmidt, der tager over på området! Meget kan man mene og sige om ham – men han gør det, han siger, han gør – og følger tingene til dørs…