Hovmod står for fald

22. december 2019

Af Jens Møller Jensen, formand for Rønne Venstre.

Bornholms Energi og Forsyning (BEOF) er i en økonomisk og teknologisk klemme. Hovedårsagen er mange års fejlslagen planlægning og investering. En anden årsag er et udpræget hovmod, der fik ledelsen til disponere ud fra devisen: ”Vi alene vide” uden hensyntagen til andre interessenter.

Erkendelsen er imidlertid ved at indfinde sig. Elprisen kan ikke øges yderligere grundet konkurrence fra andre udbydere af elektricitet, prisen for transport af elektricitet er på det maksimalt tilladte og el-nettet er teknologisk forældet og har ikke den værdi det i mange år blev fastsat til.

Desperat forsøger man derfor, at placere omkostningerne over hos modtagerne af fjernevarme i håb om, at de arme kunder ikke kan skifte til en anden leverandør af varme. I Rønne betyder det, at man fra og med 1. januar 2020 vil opkræve den maksimale pris loven tillader. Det betyder, at man vil placere over 90 pct. af omkostningerne hos distributøren af varmen, Rønne Vand og Varme (RVV).

I alt en årlig ekstra regning på 22,5 mio. kr. Det øger varmeudgiften med ca. kr. 9.500 i forhold den landsgennemsnitlige varmepris for et hus på 130 m2.

Og så taler ejerne af BEOF om Bornholms fortræffeligheder i håb om at tiltrække nye borgere til Bornholm!

BEOF er plaget af en stor gæld på 1,1 mia. kr., som handlingslammer selskabet, og som også – ifølge formanden for bestyrelsen - gør det umuligt at afdrage gælden.

Gælden skyldes en række fejldisponeringer. Ombygning af blok 6, så der kunne fyres med biobrændsel, kostede 124 mio. kr. Det var en fejlinvestering, som selskabets største kunde, RVV, protesterede imod, fordi investeringen var for ”dyr og utidssvarende”. Østkraft (senere en del af BEOF) var imidlertid så kålhøgen, at man afviste RVV indvendinger, og gennemførte ensidigt ombygningen af Blok 6.

Daværende formand for bestyrelsen har over for en senere voldgift erkendt, at ”havde de fået at vide dengang, at man ikke kunne producere billigere el eller varme, så gav det ikke nogen god mening med ombygningen” af Blok 6.

Tilsvarende medførte investeringerne i Biokraft massive afskrivninger på 130-150 mio. kr., da biogasanlægget måtte afhændes til 7,5 mio. kr. Og i forbindelse med fusionen i 2016 fulgte en gæld på 200 mio. kr. fra Østkraft, fordi man var nødsaget til at optage et sådant lån, efter ejerne (kommunalbestyrelsen) havde trukket beløbet ud af selskabet.

Hertil kommer, at el-nettet er forældet og ustabilt med mange nedbrud, og de senere år er der foretaget store uforudsete afskrivninger (320 mio. kr.). Det er derfor tvivlsomt, om nettet kan imødekomme øgede udsving i forbruget, når eksempelvis bilparken om få år udelukkende skal bestå af elbiler.

BEOF står derfor over for store udfordringer, fordi der ikke er penge til nødvendige investeringer, bl.a. som følge af regeringens målsætning om reduktion i CO2-aftrykket med 70 pct. inden 2030. Ifølge selskabets egne oplysninger vil elektricitet fra vindmøllerne falde bort i løbet af 2035, fordi kommunalbestyrelsen har sagt nej til planerne om opførelse af nye store landbaserede vindmøller. Og alternativ produktion af elektricitet baseret på solceller vil økonomisk ikke kunne hænge sammen på grund af søkablets begrænsede kapacitet – har selskabet udtalt.

Tilbageværende energikilde er biobrændsel. Men her kommer virkeligheden også på tværs.

Sagkundskaben har i en årrække gjort opmærksom på, at biobrændsel ikke er CO2-neutralt. Det af Folketinget nedsatte Klimaråd anbefaler, at biobrændsel påføres en CO2-afgift på samme måde, som for andre fossile brændsler. Så som kul, olie og naturgas. Begrundelsen er dels, at biobrændsel de næste 50 til 100 år ikke vil give et neutralt CO2-aftryk. Dels at en fortsat stigning i anvendelse af biobrændsel vil overstige skovenes bæredygtige potentiale.

Også den uafhængige tænketank Concito taler med store bogstaver og omtaler den måde man internationalt håndterer biobrændsel på som ”det rene nonsens”.

Den brede politiske tilslutning til regeringens ambitiøse klimamål, bør derfor medføre, at BEOF ser i øjnene, at inden længe vil biobrændsel blive behandlet på lige fod med andre fossile brændsler. Det betyder øgede omkostninger, som BEOF ikke har mulighed for at vælte over på kunderne. På grund af konkurrence på el-markedet og lovgivningsmæssigt loft over priser, hvor BEOF har monopol.

Har BEOF en strategi til at imødegå dette senarie?

Det tror jeg ikke. Ifølge bestyrelsens formand, er priserne på det maksimale niveau og kan ikke øges yderligere. BEOF mener tilsyneladende, at ejeren skal til lommerne. Da kommunens økonomi i forvejen er anstrengt, betyder det skattestigninger. Loven er imidlertid indrettet, så kommunerne kun får lov til at beholde 25 pct. af et øget skatteprovenu. En skattestigning på 1 pct. point vil derfor kun give et provenu på sølle 16 mio.kr. Og samtidig trække købekraft ud af de bornholmske skatteydere, som er fire gange så stort. Enhver kan derfor regne ud, at den teknologiske og økonomiske klemme BEOF befinder sig i, ikke kan løses ved at ejeren benytter skatteskruen.

Hovmod står for fald. Kommunens målsætning om CO2-neutralitet i 2025 viser sig at være en papirtiger uden hold i virkeligheden. Og projektet Bright Green Island risikerer at falde sammen som et korthus.