Lotte Helms: Bag om beskæftigelsen

18. januar 2017

Publiceret 30. marts 2016:

Min tid i kommunalpolitik lakker mod enden. Normalt vil man vel så bruge spaltepladsen her på at se tilbage og fokusere på de ting, som vi kan forbedre.

Det vil jeg dog ikke gøre.
Jeg mener nemlig i stedet, at nøglen til succes ligger i at fokusere på det, vi allerede kan - i stedet for det, vi gerne vil gøre anderledes.
Det er sådan jeg lever mit liv og det er også den tilgang, som jeg har bragt med mig i min måde at drive politik på.
Jeg er og har været rigtig glad for mit hverv som formand for Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget i Bornholms Regionskommune.

Jeg vil i dette skriv gerne tage jer med bag ved beskæftigelsen set med mine briller. Jeg vil gerne fortælle jer, hvordan og hvad jeg tænker – i et lidt mere filosofisk perspektiv – for netop at give en forståelse for grundlaget for den linje, jeg har lagt og det menneskesyn, som jeg er sikker på vil blive videreført af min efterfølger og fortsat bakket op af alle jer i Venstre Bornholm.
Erhvervs- og beskæftigelsesområdet er et stort område, som er i kontakt med rigtig mange mennesker hver eneste dag.

Her er mennesker, der lige har mistet sit arbejde - mennesker, der vil starte en ny virksomhed - mennesker, der er sygemeldte - og mennesker, der visiteres til ressourceforløb.
Det er forskellige mennesker, der ud over at tilhøre en kategori på området også – og ikke mindst - har hver deres individuelle tilgang til tilværelsen. Hver deres drømme, håb og intentioner… Det er dette udgangspunkt jeg mener, at vi skal have som det naturlige grundlag for alle indsatser - sammen med det fælles udgangspunkt i beskæftigelse.  

Beskæftigelse ser jeg som et fællesskab – og alle mennesker skal have muligheden for at bidrage til det fællesskab.
At placere folk på en passiv ydelse og dømme dem ude – det mener jeg er meget forkert.
For mig at se er det omsorg fra et samfund, når man inkluderer alle mennesker i at have noget at stå op til!

Det mener jeg, at vi forsat skal holde fast på i Venstre! For den tilgang virker!

Og hvordan gør vi så det? 

Vi skal for det første ikke anspore mennesker, der møder beskæftigelsessystemet til at fokusere på fremtiden og det, de gerne vil opnå og hvad de gerne vil være. Det resulterer nemlig ofte i en romantisk forestilling om, hvordan verden er og hvad vi egentlig kan blive til i fremtiden, hvis vi bare tager os sammen eller hvis…hvis…hvis…

Det er efter min mening et fokus, der fjerner værdien i at være sig selv!
Når vi derimod får folk til at dvæle ved det, de allerede kan, så får de et mere reelt billede af sig selv og af verden.

Og dette billede giver bedre mulighed for forandring, fordi det tager udgangspunkt i det eksisterende. Det tager udgangspunkt i en selv som unikke individuelle mennesker, der er aktører i eget liv!
Det fokus skal vores beskæftigelsesindsats fortsat have – fordi når vi fokuserer på det, mennesker kan og det, der allerede eksisterer, så får de en mere realistisk chance for at forandre sig...
Vi skal dog stadig lære af folks tidligere erfaringer med beskæftigelse – men:
Tilbageblikket skal bruges positivt og ikke som et slag oven i hovedet!
Tilbageblikket kan bruges til at konstatere, hvad folk tidligere har beskæftiget sig med og hvilken uddannelse de har.
Tilbageblikket afslører altså noget om mennesker selv - og set i et større perspektiv kan tilbageblikket også blive en test på, om de lever det liv, de gerne vil. 

Frederich Nietzsche spørger: ”Hvordan ville du have det, hvis du fik at vide, at det år du lige har levet, skal du leve igen?”

Her bliver tilbageblikket også en lakmustest på ens eksistens. Lever du godt nok? Lever du som du gerne vil? Hvis du svarer nej til det, så må du forandre dit liv. Her er ansvaret dit eget! Ingen andre kan bane vejen for dig i forhold til den beslutning.
Du kan få hjælp til forandringen – og det er netop dét, vi skal bidrage med på beskæftigelsesområdet - men ønsket og startskuddet skal forankres i dig selv…
Når jeg vælger at citere Nietzsche, så er der fordi hans opfattelse af den sunde livsudfoldelse inspirerer mig. Her er demokratiet for Nietzsche sjovt nok et skridt i den forkerte retning – fordi den almengyldighed som demokratiet i sin grundsubstans ender med at repræsentere giver mageligheden bedre kår end umagen efter at nå sine mål. Det synes jeg også er en utrolig interessant betragtning, når jeg ser på udmøntningen af vores velfærdssamfund.

Jeg vil dog røbe, at jeg til tider også kan blive forført af demokratiet som almengyldig værdi. Men det ved jeg. Og netop derfor har det været vigtigt for mig i min tilgang til demokratiet på erhvervs- og beskæftigelsesområdet at røre ved grundlaget og sætte retningen her – og ikke så meget at fokusere på de enkelte tilbud og aktiviteter. 

Tak for "ordet", tak for jer og tak for alle jeres bidrag til mig gennem min tid som medlem af kommunalbestyrelsen - og som formand for Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.Min tid i kommunalpolitik lakker mod enden. Normalt vil man vel så bruge spaltepladsen her på at se tilbage og fokusere på de ting, som vi kan forbedre. 

Det vil jeg dog ikke gøre.
Jeg mener nemlig i stedet, at nøglen til succes ligger i at fokusere på det, vi allerede kan - i stedet for det, vi gerne vil gøre anderledes.
Det er sådan jeg lever mit liv og det er også den tilgang, som jeg har bragt med mig i min måde at drive politik på.
Jeg er og har været rigtig glad for mit hverv som formand for Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget i Bornholms Regionskommune.

Jeg vil i dette skriv gerne tage jer med bag ved beskæftigelsen set med mine briller. Jeg vil gerne fortælle jer, hvordan og hvad jeg tænker – i et lidt mere filosofisk perspektiv – for netop at give en forståelse for grundlaget for den linje, jeg har lagt og det menneskesyn, som jeg er sikker på vil blive videreført af min efterfølger og fortsat bakket op af alle jer i Venstre Bornholm.
Erhvervs- og beskæftigelsesområdet er et stort område, som er i kontakt med rigtig mange mennesker hver eneste dag.

Her er mennesker, der lige har mistet sit arbejde - mennesker, der vil starte en ny virksomhed - mennesker, der er sygemeldte - og mennesker, der visiteres til ressourceforløb.
Det er forskellige mennesker, der ud over at tilhøre en kategori på området også – og ikke mindst - har hver deres individuelle tilgang til tilværelsen. Hver deres drømme, håb og intentioner… Det er dette udgangspunkt jeg mener, at vi skal have som det naturlige grundlag for alle indsatser - sammen med det fælles udgangspunkt i beskæftigelse.  

Beskæftigelse ser jeg som et fællesskab – og alle mennesker skal have muligheden for at bidrage til det fællesskab.
At placere folk på en passiv ydelse og dømme dem ude – det mener jeg er meget forkert.
For mig at se er det omsorg fra et samfund, når man inkluderer alle mennesker i at have noget at stå op til!

Det mener jeg, at vi forsat skal holde fast på i Venstre! For den tilgang virker!

Og hvordan gør vi så det? 

Vi skal for det første ikke anspore mennesker, der møder beskæftigelsessystemet til at fokusere på fremtiden og det, de gerne vil opnå og hvad de gerne vil være. Det resulterer nemlig ofte i en romantisk forestilling om, hvordan verden er og hvad vi egentlig kan blive til i fremtiden, hvis vi bare tager os sammen eller hvis…hvis…hvis…

Det er efter min mening et fokus, der fjerner værdien i at være sig selv!
Når vi derimod får folk til at dvæle ved det, de allerede kan, så får de et mere reelt billede af sig selv og af verden.

Og dette billede giver bedre mulighed for forandring, fordi det tager udgangspunkt i det eksisterende. Det tager udgangspunkt i en selv som unikke individuelle mennesker, der er aktører i eget liv!
Det fokus skal vores beskæftigelsesindsats fortsat have – fordi når vi fokuserer på det, mennesker kan og det, der allerede eksisterer, så får de en mere realistisk chance for at forandre sig...
Vi skal dog stadig lære af folks tidligere erfaringer med beskæftigelse – men:
Tilbageblikket skal bruges positivt og ikke som et slag oven i hovedet!
Tilbageblikket kan bruges til at konstatere, hvad folk tidligere har beskæftiget sig med og hvilken uddannelse de har.
Tilbageblikket afslører altså noget om mennesker selv - og set i et større perspektiv kan tilbageblikket også blive en test på, om de lever det liv, de gerne vil. 

Frederich Nietzsche spørger: ”Hvordan ville du have det, hvis du fik at vide, at det år du lige har levet, skal du leve igen?”

Her bliver tilbageblikket også en lakmustest på ens eksistens. Lever du godt nok? Lever du som du gerne vil? Hvis du svarer nej til det, så må du forandre dit liv. Her er ansvaret dit eget! Ingen andre kan bane vejen for dig i forhold til den beslutning.
Du kan få hjælp til forandringen – og det er netop dét, vi skal bidrage med på beskæftigelsesområdet - men ønsket og startskuddet skal forankres i dig selv…
Når jeg vælger at citere Nietzsche, så er der fordi hans opfattelse af den sunde livsudfoldelse inspirerer mig. Her er demokratiet for Nietzsche sjovt nok et skridt i den forkerte retning – fordi den almengyldighed som demokratiet i sin grundsubstans ender med at repræsentere giver mageligheden bedre kår end umagen efter at nå sine mål. Det synes jeg også er en utrolig interessant betragtning, når jeg ser på udmøntningen af vores velfærdssamfund.

Jeg vil dog røbe, at jeg til tider også kan blive forført af demokratiet som almengyldig værdi. Men det ved jeg. Og netop derfor har det været vigtigt for mig i min tilgang til demokratiet på erhvervs- og beskæftigelsesområdet at røre ved grundlaget og sætte retningen her – og ikke så meget at fokusere på de enkelte tilbud og aktiviteter. 

Tak for "ordet", tak for jer og tak for alle jeres bidrag til mig gennem min tid som medlem af kommunalbestyrelsen - og som formand for Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.