Mødet på Møbelfabrikken

17. september 2019

Som led i en Danmarksturné besøgte Jakob Ellemann-Jensen, Inger Støjberg og Ellen Trane Nørby mandag aften Bornholm. På Møbelfabrikken i Nexø præsenterede de Venstres medlemmer for deres visioner for Venstre, politisk og organisatorisk, samt besvarede spørgsmål fra medlemmerne.

Der var stor spørgelyst, og derfor blev det en interessant og udbytterig aften for medlemmerne og formentlig også for de tre kandidater til de ledende poster i Venstre.

Valget af formand og næstformand finder sted på et ekstraordinært landsmøde den 21. september i Herning.