Morten Løkkegaard - EU-møde

10. maj 2019

Bornholms Tidende om Morten Løkkegaards tale på Venstres EU-møde torsdag aften:
http://tidende.dk/?Id=94270 (kræver abonnement)

Her er enkelte uddrag af artiklen:

....Venstres spidskandidat til Europa-Parlamentsvalget, Morten Løkkegaard, er en herre, som er optændt af en indre ild og har et passioneret forhold til sit arbejde i parlamentet, som han har siddet i gennem to valgperioder, og som han nu har kastet sig ind i kampen for at få en tredje periode i.

Hans engagement fremgik af hele hans optræden og utvungne hyldest til det projekt, han mener EU er, og som han fortalte om....

....Flygtningekrisen i 2015 var problematisk for EU og ændrede alt, og han tror, at den påvirkede resultatet af folkeafstemningen om det danske retsforbehold, som danskerne valgte at opretholde. Men – hvilket kan virke lidt bagvendt – han mener også, at Brexit, hvor briterne i juni 2016 valgte at ville forlade EU, i den forbindelse blev redningen. Den britiske exit overtog nemlig fokus fra problemerne med EUs ydre grænse. Og Brexit og de dermed forbundne problemer fik hele stemningen til at skifte.

– Brexit var en slags år nul, og siden er tilslutningen til EU kun steget i hele Europa, sagde Morten Løkkegaard.
– 80 procent af danskerne går nu ind for EU, og det er ikke set i 40 år. Det har gjort det nemmere for mig at tage ud og tale positivt om EU. Nu kan man se konsekvenserne af Brexit, og hvordan det politiske system i Storbritannien er under nedsmeltning og på vej ned i hullet. De britiske politikere kan ikke blive enige om et eneste af de mange løsningsforslag, der har været – for ingen af dem er bedre end det, de havde.

EU-parlamentarikeren virker til at have et nærmest nørdet forhold til sit fag og redegjorde i en langstrakt analyse for, hvad der egentlig skabte Brexit, såsom at den britiske konservative premierminister David Cameron valgte at benytte EU ikke som et mål, men som et middel til at lukke munden på sine modstandere i sit parti såsom Boris Johnson for på den måde at kunne bibeholde magten.

– Det var Camerons ultimative trumf at udskrive den folkeafstemning, og han gjorde det i fuld tiltro til, at han ville vinde, sagde Morten Løkkegaard.
Omvendt var Boris Johnson også sikker på at tabe, selv om han kørte frem med en forløjet kampagne, som lovede briterne, at et farvel til EU ville give dem 350 millioner pund – om ugen! 
– Det stod på deres kampagnebusser, påpegede Løkkegaard.

På dagen for folkeafstemningen gik alle, inklusive han selv, om aftenen i seng i sikker forvisning om afstemningens resultat. Nigel Farrage, medlem af Europa-Parlamentet og leder af UK Independence Party, som ville ud af EU, nåede endda at holde sin tabertale, inden han gik i seng. Men så tikkede valgresultaterne ind fra landdistrikterne, og folk vågede til en ny virkelighed. Med Brexit. 
– Det var fatalt, og fordi ingen havde troet på det resultat, var der ingen plan, og det har de stadig ikke i Storbritannien, sagde Morten Løkkegaard....

– Europæerne har forstået, at de ikke har lyst til i deres egne lande at opleve det, der sker i Storbritannien, sagde Løkkegaard.
– Se til Nordirland, som har en 65 kilometer lang grænse til Irland. Bliver der tale om en hård Brexit, som kræver grænsebomme og så videre, betyder det krig der....

....Klokken 20.10 dekreterede Erik A. Larsen lagkage og kaffe og en efterfølgende hurtig spøgerunde. Den indledte Venstre Bornholms MFer, Peter Juel-Jensen, med at spørge til Morten Løkkegaards tanker på klimaområdet.
Han, Løkkegaard, opsummerede, hvordan spørgsmålet ikke mindst det seneste halvandet år og ikke mindst på grund af pres fra unge mennesker er kommet helt op på toppen af prioriteringslisten. Et af hans forslag er, at de 27 EU-lande skal give hinanden håndslag på, at al fremtidig lovgivning skal vurderes i forhold til dens indvirkning på klima og miljø.

– Alt skal op på klimavægten, sagde han.
– Og for de lande, der ikke lever op til det, skal der være sanktioner i form af bøder. 
Dertil skal alle frihandelsaftaler med lande uden for EU indeholde en passus om, at de skal efterleve målene fra aftalen, som blev indgået på klimakonferencen i Paris i 2015....