Ronni Svendsen
7. september 2017

Portræt af en kandidat
Ronni Svendsen, er nummer 9 på listen
Ronni er 38 år.
Jeg bor sammen med min kone Lykke på 33 år. Vi har mine 2 børn, Freja på 16 år og Lucas på 13 år. Samt at vi har en fælles datter Sarah på 1,5 år. I min fritid dyrker jeg familie og venner. Jeg er aktiv fodbolddommer og har været det i 20 år. Jeg er medlem i DBU Bornholms Dommerudvalg.
Min baggrund er en handelsuddannelse og en uddannelse som fængselsbetjent.
Jeg vil kæmpe for at få ro omkring børneområdet. Der skal ikke lukkes flere skoler på øen. Børnehaver og dagpleje bibeholdes. Får tilpasset åbningstiderne så de bliver fleksible for de børnefamilier der er behov for dette.
Styrke ældreplejen både for de ansatte og de ældre mennesker. Der skal være varme linjer i ældreplejen så det skaber tryghed for alle.
Vi skal som kommune have en bedre forståelse og bedre dialog med Erhvervslivet.
Sætte trafiksikkerheden højt, sikre skolevejene og vores cykelstier.
Sikre os en god infrastruktur og forbindelse til det øvrige Danmark samt den øvrige verden.
Inddrage borgerne mere til vigtige beslutninger, omkring havnene, områdeudvikling i byerne.
Jeg vil arbejde for et samlet Bornholm.