Sagsanlæg mod staten

5. oktober 2018

Venstre på Bornholm kan ikke deltage i sagsanlægget mod Staten om efterbetaling af et givent beløb, som følge af forkert udligning for udlændinges uddannelsesniveau.

”Jeg tror ikke meget på denne sag, så kan ikke se hvorfor bornholmerne skal bruge 30.000 kr. på at udarbejde et ”Juridisk Notat” der, hvis det kommer så langt, betyder en yderligere udgift til et årelangt søgsmål mod staten,” udtaler Venstres gruppeformand Søren Schow

Folketinget og KL skal arbejde for et så retfærdigt udligningssystem mellem stat og kommune som muligt og her vil min opfordring være, at alle partier må sætte sig sammen og reformere udligningssystemet.

”At hver enkelt kommune skal køre sager mod staten kan ikke være en langtidsholdbar løsning”  lyder det fra Søren Schow.