Søren Schow - Grundlovstale 2015

18. januar 2017

Kære alle – tak fordi jeg måtte komme på denne skønne Grundlovsdag og dele lidt tanker med jer.

Glædelig Grundlovsdag til jer alle.

I dag er det også 100 året for kvindernes valgret.  Det er lidt uvirkeligt for mig at tænke på, for så længe jeg kan huske tilbage, tænker jeg at der har været lighed mellem kønnene.

Men i Grundloven nævnes tronfølgerloven fra 1953 om kongemagten, der kan nedarves til mænd og kvinder.  Det er bare 10 år før jeg blev født og så er det pludselig ikke så lang tid siden.

I dag er det Grundlovsdag og det er en dag vi danskere er rigtig glade for og stolt af, men hvad er det egentlig – Grundloven.  Har vi den tæt på eller er det bare en lov vi betragter på distancen?

Har den betydning for dig eller mig?   Kan vi bruge den til noget?  Er det andet end en lov?

På Bornholm afholder vi et Folkemøde en gang om året og forhåbentlig er det et møde som kan fortsætte i mange år endnu.   Netop Folkemødet refererer direkte til Grundloven, dette ved at alle arrangementer skal holde sig indenfor grundlovens rammer og virke indenfor dennes hensigt.   Når dette er sagt, så ved de fleste af os hvad der menes og hvad vi kan tillade os, men sådan er det måske ikke for alle.

Men grundloven er under pres.

Tænk sig, at vi virkelig er der hvor vi, fordi vi vil benytte os af vores grundlovssikrede ret til at forsamles og udtrykke vores holdninger, til Folkemødet – bliver nødt til at beskytte os bag et enormt sikkerheds opbud med beton stopklodser og skarpladte våben.  Det er en udvikling vi skal gøre noget ved for det er simpelthen ikke acceptabelt. På den anden side så rummer Grundloven også den rettighed for os alle, at vores personlige frihed er ukrænkelig, boligen er ukrænkelig, ejendomsretten er ukrænkelig – vi har forsamlingsfrihed.   Og så er der Ytringsfriheden, ja den står der faktisk også.  Vi har ret til at udtrykke os på tryk, skrift og i tale.
Så vi borgere i Danmark har rettigheder, men det er også rammen for det samlede danske samfund, det land der er afgrænset af vores grænser til vores nabolande.

Vi er Kongen – Folketing – Domstolen og – Folket- i nævnte rækkefølge.   Faktisk vil jeg, efter egen tolkning sige, at Grundloven er sammenhængskraften i vores land og den skal være med til, at holde os på sporet, hvis jeg må være så fri at udtrykke mig sådan.
Så på spørgsmålet om Grundloven har en betydning i dag så vil det indlysende svar være – Ja.
 Hvad så med os, herude midt i vores del af Østersøen, kan vi finde os selv i denne lov?

Faktisk skal vi ikke længere en til § 1.  Der stå direkte at ”Denne grundlov gælder for alle dele af Danmarks Rige”

Netop dette er kraftigt debatteret i disse dage, i forbindelse med det nært forestående Folketingsvalg.

Her tales der om at alle danskere skal have de samme forhold, forhold for Sundhedsbehandling, uddannelse til alle, ældrepleje og pasningstilbud for vores børn.  Men der tales også om et udkants Danmark.   Jeg har ikke endnu hørt udtrukket for det modsatte.

Fra landspolitisk ved man godt at der skal gøres en ekstra indsats for yderområderne, vi har endog fået en udkantsminister, om det har gjort den store forskel ved jeg nu ikke, men hvis jeg nævner ordene – Trafikal ligestilling – så vil mange af os nikke genkendende.  Det er vi alle en stor forventning til.

En anden ting er – Nedrivnings puljen - hvor staten giver penge til dårlig stillede kommuner, så man kan rive gamle grimme bygninger med på landet så de ikke står og skæmmer landskabet.   Pengene er givet i god mening, men lidt flabet kan man vel også være lidt stødt over statens ageren.  Vi vil jo netop gerne have noget smukt og udviklende i yderområderne, men hvad får vi – penge til at rive ned.
Jeg er bekymret for den udvikling vi har været igennem på Bornholm i de seneste år, en udvikling med befolkningstilbagegang, lukning af skoler og børnehaver, vores manglende evne til at skabe nye arbejdspladser og måske det altoverskyggende – vores reserverede holdning til forandringer. I den seneste tid har jeg ofte tænk, hvordan kan vi reformere Bornholm, hvor vi stadig har tilliden til det politiske system.

Hvordan kan vi gøre Bornholm mere moderne, men samtidig bevare de værdier som vi lægger så stor vægt på. 

Hvordan kan vi bidrage til at ændre holdningen fra at være en fraflytnings Ø til en tilflytnings Ø. Helt konkret har vi på Bornholm en sag om Lokalplanstillæg, lad mig bare kalde den noget mundret, tilladelse til yderligere 7 discountbutikker.

Det giver nogenlunde næsten de samme reaktioner over hele øen, men nu nævner jeg lige Rønne.

I Rønne vil borgerne gerne have et bilfrit torv, faktisk indføres der nu en reduktion i antallet af parkeringspladserne på Storetorv.   Samtidig skriver Naturstyrelsen, at de tænker på at bevare butikkerne i bymidten – for at bevare bymidterne.   Handelstandsforeningen ønsker ikke de store ændringer. 

Jeg kunne godt som politiker ønske mig, at vi så lidt anderledes på denne og lignende sager.

Vi på Bornholm taler ofte om, at vi gerne vil have udvikling, at der godt må komme nogle nye initiativer.   Her kommer der nogen udefra med en pose penge og som gerne vil etablere forretninger, som vil kunne sikre os dagligvarer til konkurrencedygtige priser.   Hvad er det lige der gør til, at vi ikke tager bedre imod dette tilbud?

Jeg har faktisk fået henvendelser fra folk i Rønne der godt kan se flere af disse butikker.   Det vil skabe byudvikling, arbejdspladser og billigere varer.  På facebook er der faktisk flere der udtrykker samme holdninger.

Men der er også andre former for forandringer i vores samfund, nemlig dem vi selv skaber.   Fordi der er så stor fraflytning og fordi der bliver flyttet fra land til by, sker der også strukturtilpasninger.   Dette netop i form af skolelukninger, lukninger af børneinstitutioner.   Vi har samlet plejecentrene på færre enheder.  Dette giver utryghed hos beboerne i de berørte områder.

Selv hos politikerne hvor et forslag om at reducere antallet af kommunalbestyrelsesmedlemmer fra 27 til 23 skabte utryghed.  Vil det betyde en større arbejdsbyrde.?  Vil det betyde mindre demokrati?  Det kom dog til afstemning og blev vedtaget og så er det det man må arbejde ud fra.

Det er lige præcis sådan vores demokratiske model virker.  Et emne tages op, det bliver debatteret og vi har lov til at have holdninger til det.  Dernæst kommer det til afstemning og resultatet af denne må vi rette os efter, det er de spilleregler vi har aftalt i Danmark.

De spilleregler syntes jeg vi skal værne om og det er faktisk også det vi gør i dag rigtig mange steder i landet.  I dag er det jo netop dagen hvor vi hylder vores grundlov.

Jeg syntes vi skal værne om de danske værdier og jeg syntes vi skal værne om de bornholmske værdier.   Vi skal som politikere have respekt for det land vi lever i og for de borgere vi repræsenterer.

Så når jeg taler om at reformere - og gøre Bornholm mere moderne, så skal det gøres på en måde hvor de fleste af os kan følge med.

Faktisk er jeg lidt glad for Uffe Elbæks parti, Alternativet – de taler om velfærd, men ikke nødvendigvis den økonomiske.  For hvordan skal vi sikre vores velfærd hvis det udelukkende drejer sig om at have flere penge.    Det er nok det man kalder de bløde værdier.

Det har gjort, at mine tanker, i al fald for en periode, har hvilet lidt på en bredere fortolkning af velfærd.

Tænk sig hvis vi kunne få en alderdom hvor der var tid og ro til pleje.

Tænk sig hvis vi kunne sikre de arbejdsløse en indholdsrig hverdag.

Tænk sig hvis vi kunne sikre vores børn og unge en lærerrig og tryg barndom.

Og samtidig sikre en smidig og effektiv administration der kunne bidrage til at tiltrække nye virksomheder og arbejdspladser.

Hvad ville vi så stå tilbage med?

Et Bornholm- En Ø af livsværdi.

God Grundlovsdag til jer alle.