Thomas Bay Jensens Grundlovstale

5. juni 2018

Tak for invitationen til at være det underholdende indslag på dagens Grundlovsdagsmøde her i Venstre.

Jeg vil forsøge at bringe et par perspektiver ind i den politiske tænkning her på demokratiets festdag, perspektiver som jeg er inspireret af gennem 30 år i søværnet 2 år i Kommunalbestyrelsen og 2 år i landbruget.

Der var mange der for nu godt 2 siden sagde, hvad skal den sømand ind i landbruget for og der var nok endnu flere der tænkte det!

Men hvorfor er det så at man i den grad kan krydse kulturer og traditioner og bringe to så vidt forskellige erhverv sammen og stadig få noget fornuftigt ud af det?

Svaret på det vil jeg forsøge at afdække med min lille tale her i dag, som jeg har valgt at kalde

Fra søen til landet - Tænk stort – tænk anderledes – tænk internationalt.

Søværnet

Det at sejle for at komme ud i verdenen for at afsøge nye græsgange, nye muligheder, nye erhvervelser, nye markeder er noget vi har gjort før vi begyndte at kalde os for danskere. Det var først i 1510 at Danmark fik etableret en egentlig professionel marine, hvor det indtil da primært var indskrevne bønder der udgjorde landets forsvar både til lands og til vands.

Med et lille spring i historien på ca. 500 år indtrådte jeg i den Kongelige Marine i 1986 og uden det skal blive en længere selvbiografi, vil jeg slå ned på nogle perioder i mine 30 år i Dronningens klæder.

Da jeg blev færdig som ung Premierløjtnant var mit ønske at komme i Fregateskadren, et ønske der opstod pga. min udsigt fra klasseværelset på officersskolen til fregatterne Peter Skram og Herluf Trolle, der lå til kaj mindre en 30 meter væk. Fregateskadren blev det, men da jeg fik min eksamen, var fregatterne allerede lagt op, så jeg blev forholdsvis hurtig skibschef på et lille patruljefartøj i stedet for. Skibet hed Barsø – Det var en lille kutter, der patruljerede fast i Østersøen, hvor opgaverne var farvandsovervågning, herunder specielt at holde øje med russisk flådeaktivitet og handelsskibsaktivitet.

Det var også perioden, hvor vi lå og assisterede alle de bornholmske og andre danske fiskeres opfiskning af kemisk ammunition i Østersøen.

Derudover bestod opgaven i Søredning.

Korvetterne – NATO operationen Sharp Guard i Ex. Jugoslavien, hvor opgaven var at patruljere og borde skibe, der kunne have kontrabande med mod de ex. Jugoslaviske lande.  

Bornholms Marinedistrikt – OPO – Opbygningen af verdens største Søredningsøvelse, en afledt opgave fra Uffe Ellemanns arbejde med at knytte de baltiske nationer tættere til Danmark og specielt tættere på EU.  

I 2004 lykkedes det os at få Rusland med i øvelsen og dermed havde vi alle Østersøens nationer samlet i ét foretagende – noget der ikke er lykkedes i andre sammenhænge og derfor helt unikt.

I 2006 havde jeg en kort udstationering på den tyske fregat Brandenburg, hvor jeg udgjorde en del af den internationale stab i den maritime FN operation UNIFIL MAROPS, som foregik i Middelhavet udenfor Libanon. Også den operation handlede for mig om Kapacitetsopbygning – altså hjælp til andre mariner mhp at blive dygtigere til maritime operationer.

2008 var ligeledes et spændende år, fordi her arbejdede jeg i SOKs afdeling for internationale operationer, hvor vi bl.a. udsendte skibet Absalon til Adenbugten og det Somaliske bassin. Som parallelopgaver søsattes en række Kapacitetsopbygningsprojekter med bl.a. Yemen, Saudi Arabien og Djibouti. I forhold til Saudi Arabien betød det en kort periode for mig på den danske ambassade i Riyadh.  

2009 flyttede min familie og jeg til London fordi jeg fik en udstationering og et arbejde i NATOs maritime hovedkvarter der, med ca. 250 mand. Arbejdet bestod i at være projektleder på planlægning og gennemførelse af live øvelser for NATOs stående flådestyrker. Det var 3 meget interessante år, for hele familien men også rent arbejdsmæssigt.

Det var et studie værd at se de forskellige arbejdskulturer i hovedkvarteret og man skal naturligvis ikke lægge mere i det end som så…men det underbyggede en række fordomme.. Amerikanerne vil gerne ses og høres og er altid på arbejde, uden egentlig at udrette synderligt meget. Tyskerne er på arbejdet lidt kortere tid, men får udrettet noget. Nordmændene de går og koser sig og nyder livet og er meget selvfornøjede. Spanierne og Italienerne de taler en del og arbejder mindre, franskmændene de er bare for sig selv – sætter en ære i at komme for sent til alting. Englænderne er en smule superior, mens hollænderne forsøger at følge godt efter i englændernes fodspor. Og så er der os danskere….os er der ingen fejl på, vi bruger den pragmatiske tilgang, holder vores danske arbejdsrytme med få korte pauser og går hjem når vi var færdige til stor irritation for nogle af vores udenlandske chefer.

Efter 3 år i England var det igen tid til at komme hjem og få en stilling i det der nu var kommet til at hedde Maritimt Overvågningscenter Syd, først som NK og meget kort tid efter som Chef. Men allerede én uge efter at jeg blev chef for MOCS, kom det nye forsvarsforlig for perioden 13-17, hvori det var besluttet at lukke MOCS, så det var knap så sjovt.

Nu tog det jo sin tid inden at den del blev implementeret og det var først endelig lukket i 2016. Efter at jeg havde været med til at lave køreplanen for nedlukning og fusioneringen med MOCN stod jeg igen til søs og blev NK på Inspektionsskibet THETIS. Kaptajnen var min gamle kammerat som jeg havde startet i søværnet sammen med i 1986. Så ringen var sluttet og efter et år i Nordatlanten gik jeg i land den 3. januar 2016.

Med denne korte gennemgang af 30 års karriere, så er de gennemgående erfaringer internationale organisationskulturer, opgaver der har haft fokus på samarbejde, netværk og kapacitetsopbygninger.

Politik.

Parallelt med opgaverne i forsvaret og søværnet, havde jeg en kort periode i Kommunalpolitik. Og den historie tager egentlig sit afsæt i min tid som Chef for MOC Syd på Segen. Efter den vedtagne forsvarsaftale, som besluttede at farvandsovervågningen skulle flyttes til Frederikshavn, et sted, hvor man i forvejen havde flere en 1000 Søværnsarbejdspladser, så virkede det dengang torskedumt at flytte søværnet vestover og helt tømme Østersøen for Søværnets permanente tilstedeværelse – set i lyset af den sikkerhedspolitiske situation i dag, så er den gamle beslutning ikke blevet mere fornuftig. Det gjorde mig politisk aktiv og jeg meldte mig ind i Venstre – partiet jeg altid havde stemt på og som jeg delte de fleste holdninger med.

Dagen efter ringede Steen Colberg og spurgte om jeg vil være kandidat til KV13 – DET SYNTES JEG VAR MEGET IMPONERENDE!

Her var der tale om en organisation, der bare var toptunet og havde sine efterretninger i orden!

Den korte politiske karriere jeg havde, var altså sat i gang pga. mit job og engagement for Søværnets arbejdspladser på Bornholm. Et arbejde der fortsatte da jeg kom i kommunalbestyrelsen. Som tidligere beskrevet havde vi opbygget verdens største søredningsøvelse som alle nationer tog til for at deltage i.

Ved at lukke MOCS ville man også fjerne samlingspunktet for alle Østersøens nationer. I et forsøg på at omstøde den beslutning blev der bl.a. sammen med Peter Juel Jensen udarbejdet et konceptpapir på etablering af et Maritimt SAR Center, hvilket var så langt at Søfartsstyrelsen, Det Danske Hjemmeværn og Kommunalbestyrelsen anbefalede projektet, som et nyt fyrtårn og en styrkeposition i Det Maritime Danmark.

Efter møder på Christiansborg med Peter Juel Jensen og Enhedslistens daværende forsvarsordfører Nicolaj Villumsen, med Forsvarsminister Troels Lund Poulsen på Bornholm og senere i flere telefonsamtaler med Troels, lod Troels mig også forstå at idéen var god, men at den ikke nød opbakning hos General Bisserup, den nuværende forsvarschef og at jeg nok skulle se langt efter en videre karriere fordi jeg var i bad standing rigtig mange steder i forsvaret.

Politik er interessant og vanvittig krævende og jeg har en stor respekt for den indsats der ydes. Politik er også meget meget komplekst. Vi ved alle at det grundlæggende er et spørgsmål om at arbejde mod at opnå resultater, der flugter med ens politiske overbevisning samtidig med, man engang imellem kan bryste sig af at være faderen til idé og gennemførelse.

Men det er også et spørgsmål om samarbejde internt og eksternt at have løsningen i sigte og give andre mulighed for at være med i idé og gennemførelse – så at sige deles om æren.

En så stor forandring som forsøget med det Maritime SAR center var, er et eksempel på dels at embedsværket ikke var med på idéen og at der ikke var den fornødne politiske opbakning.

Ser vi det på Bornholm ? Ja vi ser det en gang imellem. Gode idéer bliver ikke gennemført pga politiske aftaler eller et embedsværk, der ikke bryder sig om for store forstyrrelser i etablerede systemer. Et konkret eksempel på dette var den manglende vilje til at gennem et samordnet Ø-beredskab mellem det kommunale og statslige beredskab på Bornholm.

Det var ikke fordi jeg havde mistet gejsten, da jeg valgte at forlade Kommunalbestyrelsen, men det var på grund af at jeg fik jobbet som direktør i Bornholms Landbrug..

Landbrug & Fødevarer.

Og hvad vidste jeg så om landbruget…..ikke særlig meget. Det ved jeg så til gengæld i dag her godt 2 år efter jeg startede i landbruget.

Læser man i Erik Jensens bog her, så bliver man mindet om hvor stor en betydning landbrugskulturen har spillet for Danmark, fra måden vi har kultiveret landet til etableringen af mange forskellige samfundsinstitutioner som politiske partier, dagblade, forsikringsselskaber og foreninger som eksempelvis andelsforeningerne. Danmarks DNA og bornholmernes DNA er at finde i landbrugskulturen.

Er der så en sammenligning mellem søværnet og landbruget? Jo det er der - den ligger der hvor man ser på gårdejerne og skibscheferne, eller gårdene og skibene.

Fregatten, med en kommandør som skibschef, er omgivet af stor prestige, og er i stand til at bekæmpe trusler fra mange steder overalt i verden. Og så det lille Miljøskib, som lever en ydmyg tilværelse, men som spiller en afgørende rolle, hvis havet rammes af en olieforurening, en opgave fregatten ikke kan løse.

Sammenligningen er tydelig når vi ser på Danmarks fødevareproduktion. Vi er et af de lande i verden, der har den mest effektive produktion. Vi konkurrerer på de globale markeder og eksporterer for mere end 110 mia. kr. om året.

Og hvorfor gør vi så det? Jo det gør vi fordi vi har rigtig mange ”fregatter” eller gårde som er i stand til at producere mange råvarer af en høj kvalitet, men vi har også en række mindre gårde som vælger at producere andre produkter, nicheprodukter, produkter som nogle forbrugere efterspørger og villige til at betale for. De er vores ”Miljøskibe” – de er den del, der gør vores organisation komplet – der er nemlig behov for begge parter for de løser forskellige opgaver.

Udviklingen i bornholmsk landbrug vil fortsætte med at gå den vej. Vi vil få færre men større gårde – det er måden fortsat at kunne hævde sig på det globale marked – det er også den vej Søværnet er gået.

Vi vil så til gengæld se mange flere små nicheproduktioner af forskellige karakterer, som både producerer nye spændende råvarer og som også begynder at forarbejde råvarerne til nye og spændende færdigvarer.

Bornholms Landbrug & Fødevarer bevæger sig i samme retning og vi forsøger at gå forrest gennem rådgivning både at støtte de bedrifter, der producerer hovedparten af vores fødevarer og støtte de mindre og spirende nicheproduktioner, som er en del af vores fødevareorganisation. Som fødevare-ø skal vi favne det hele.

Bornholms Landbrug & Fødevarer beskæftiger sig derfor med alt hvad der vedrører Fødevarer  og vores motto er ”Vi dyrker fødevarerne”…..selv føden til bierne går vi med stor ihærdighed ind i som eksempelvis vores Blomsterstribeprojekt.

Det er også derfor vi beskæftiger os med fiskeriet her på Bornholm, fordi det handler om fødevarer.

Landbruget er i en rivende udvikling, det har det været i de sidste 50 år, og vi kommer til at se meget mere endnu. Det er en kombination af vores egen iver efter at gøre det smartere og bedre, men også et pres pga de konstante forbrugerkrav om at gøre det billigere.

I forbindelse med udviklingen, men også bare i den almindelige drift af erhvervet, har vi et udtalt behov for mere kvalificeret arbejdskraft.

Vi har ganske enkelt ikke den fornødne arbejdskraft på Bornholm, og vi har den heller ikke i resten af Danmark. Vi er derfor nødt til i meget større udstrækning at Internationalisere Bornholm og det bornholmske arbejdsmarked ved at rekruttere og fastholde udenlandsk arbejdskraft fra landene omkring os her i Østersøen, i Østeuropa og Sydeuropa.

Vi er en ø, der producerer fødevarer til resten af verden og vi er en ø, der gerne vil være Bright and Green og vi er en ø, der gerne vil besøges af resten af verden. Vi må derfor også være en ø, hvor det er helt normalt at vores samfund er mangfoldigt og at eksempelvis det at høre og tale engelsk i Vestermarie Brugs er lige så almindeligt som dansk, eller næsten!

Internationaliseringen er et strategisk valg, som skal være forankret i både det offentlige og i det private og det er en lang sej indsats, men nødvendigt. Det arbejde bør Venstre sætte sig i spidsen for at løse.

Venstres grundlæggende holdninger og visioner har potentialet, men det er nok værd at revurdere sin organisation og sørge for at man både har Fregatten og Miljøskibet, at man både har den store og den lille og at forskellighederne anerkendes, at man i organisationen både har det visionære udsyn og det praktiske indsyn og man bruger energien på at gøre en positiv forskel for Bornholm, fremfor at fokusere på enkelte områder på øen. At man bruger energien i én samlet organisation og ikke i flere lokalafdelinger, at man udvikler sin organisation, så der er opbakning til MF’ere og KB’ere. I modsat fald bruges for meget energi på værdiløst arbejde og dem vi sender foran os mister gejsten.

Nu er man i Kommunalbestyrelsen ved at sætte en ambition om at der skal være 4000 flere bornholmere i 2030. Jeg vil anbefale Venstre at udarbejde Venstres bud på hvilke forandringer, det vil kræve at tiltrække de mange nye bornholmere fra ind- og udland.

Det kunne være nye attraktive boliger, nye anlægsarbejder, hvad med privatisering af eksempelvis Tejn Havn og gøre den til Østersøens lystfiskercentrum, nye skoler, ny svømmehal, nye udstykninger af fritidsboliger osv. Nye uddannelser, Et Employment Center Bornholm, der rekrutterer og formidler udenlandsk arbejdskraft, men som også understøtter deres integration, så de bliver i længere tid…

Venstre bør gå foran og skabe samarbejds- og inspirationsfora med spændende samarbejdspartnere fra eksempelvis Jylland, Polen, Tyskland, England for blot at nævne nogle af de områder, der bør bygges broer til.

Venstre skal ikke gå ad samme sti som Socialdemokratiet, hvor de vil gå enegang til næste Folketingsvalg – men Venstre skal i stedet søge samarbejde og lede gennem dialog og netværk.

I har potentialet og derfor bør det være jer, der tager initiativet til at tænke stort, tænke anderledes og tænke internationalt.   

Tak for ordet.