Vibeke Møller Jensens tale ved Kildefesten i Svaneke

18. januar 2017

Publiceret 24. juni 2016:

Kildefesten 2016

Kildefesten er en gammel tradition, som går helt tilbage til tiden, hvor tiltroen til de helbredende hellige kilder i Svaneke var stor.

Det er en god tradition, fordi festen på en og samme tid har udviklet sig i overensstemmelse med tidens værdier og erindringen om de gode gamle dage. Min hukommelse går helt tilbage, til da jeg som helt lille af mine forældre blev taget med til festen herude i skoven ved fyret. Især de fantasifuldt opsatte kilder med i en lille kop vand, som stod udenfor mange huse på vejen, havde min store interesse. Jeg havde selv en stående nede ved vejen i Bølshavn, og jeg fulgte med stor interesse, de gode naboer og fremmede sommerhusgæster, som lagde en skilling i koppen.

Det var gode og trygge tider.

Som teenager kom jeg på kostskole og flyttede dermed fra Bornholm. Fik set verden og fik prøvet de muligheder af som bød sig, og som jeg fandt interessante.

Men det blev Bornholm jo ikke mindre interessant af. Det afgørende er: Tog du gode erindringer med på vejen, og udvikler Bornholm sig i overensstemmelse med samtidens forventninger til et moderne samfund, hvor øens unikke fortrin ikke går tabt – men bliver fremhævet. Sker det, så mister Bornholm aldrig taget på dem, der engang i deres livsforløb var så heldige, at stifte bekendtskab med øen.

Jeg havde på alle måder en god og tryg barndom, så da jeg rejste, havde jeg kufferten fuld af gode minder.

Minder om ting som ikke er her mere.

Skolen i Østermarie, hvor jeg gik i 8 år, er for længst lukket. Brugsen i Listed, hvor min far i timevis kunne tale med brugsuddelere om alt og ingenting, er lukket og omdannet til en butik for Brugskunst. Trikotageforretningen på torvet i Svaneke, hvor jeg som barn fik syet mine kjoler, eksisterer ikke mere. ”Salgsen”, hvor min far købte tønder med spegede sild eksistere ikke mere. Købmandsgården er lukket. Det samme er byens to slagtere, hvor mine forældre til jul solgte dusinvis af slagtede ænder. Rådhuset hvor jeg blev gift, og Sygehuset hvor jeg fik mit første barn eksisterer heller ikke længere, kun bygningerne er der endnu, Og sådan kunne jeg blive ved.

Er der tale om en forkert udvikling.

Det mener jeg ikke. Der er tale om en svunden tid, jeg satte pris på. Men ikke en forkert udvikling. Som forbrugere har vi ændret adfærd. Som forbrugere har vi ændret præferencer, som det så fint hedder: Det må ikke tage for lang tid og varerne må ikke koste for meget. Tingene skal være let tilgængelige. Hvad enten vi søger på nettet eller i kædebutikkernes supermarkeder.

Konkurrencen om forbrugernes gunst har skabt denne udvikling, og på Bornholm skal vi glæde os over, at en del kædevarebutikker efterhånden finder det attraktivt at etablere sig på Bornholm.  Det betyder meget for hr. og fru. Danmark, at tingene er let tilgængelige. Skal man lede længe efter den rigtige vare til den rigtige pris, så gider forbrugeren ikke være med i legen. Så finder hr. og fru. Danmark andre løsninger.  Og løsningen hedder affolkning. Vi kan ikke lide det, og når TV2 eller DR beder om et interview, så tegner vi et skønmaleri, som ikke afspejler den virkelighed vil lever i til daglig, hvor alle familiens behov skal tilgodeses med meget lidt tid til rådighed.

Med denne udvikling får den kommunale service mere og mere betydning for lokalsamfundenes udvikling. Det samme gør foreningslivet. Uden foreningsliv og uden gode lokale kommunale tilbud, visner lokalsamfundene hen, og det bliver til en tom kulisse, som kun vågner op af tornerosesøvnen, når turisterne melder deres ankomst. Derfor: I Svaneke skal der være lokale pasningsmuligheder for børn, der skal være et lokalt skoletilbud, ligesom der skal være en god lokal ældrepleje.

Derfor var det også helt forkert, at kommunalbestyrelsen lukkede folkeskolen i Svaneke. En beslutning jeg er glad for Venstre ikke har lod og del i. Heldigvis opgav forældrene ikke ævred, men etablerede i stedet Svaneke privatskole. En løsning jeg fuldt ud kan støtte.

Og jeg vil gerne komme med en forudsigelse. Fortsætter det nuværende flertal med centraliserede løsninger, har vi ikke set dannelsen af den sidste privatskole på Bornholm. En udvikling, som kan vise sig at være et godt alternativ til den kommunale skole, hvor børn, der eksempelvis kvalificerer sig til danmarksmesterskaber i forskelige former for skoleidræt, ikke kan få lov at deltage.

Det er helt utilladeligt, at kommunalbestyrelsen lader noget sådan passere upåagtet. Spørger man hvorfor, er svaret en henvisning til det ”hellige” armslængdeprincip. Jeg vil blot minde om, at det er min klare opfattelse, at den vigtigste forudsætning for armslængdeprincippet er kompetente ledere i de kommunale institutioner. Og her taler jeg ikke blot som formand for Venstre på Bornholm. Det også en erkendelse jeg er nået til gennem et langt karriereforløb i diverse kommuner. Er denne helt afgørende forudsætning ikke til stede, så bør beslutningskompetencen automatisk rykke tilbage på kommunalbestyrelsen bord, med de to punkter på dagsordenen, at få udviklet klare retningslinjer, som understøtter kompetent ledelse, samt – og det er det vigtige – at sikre kompetent ledelse i de kommunale institutioner.

Og det kan ikke ske for hurtigt.

Jeg er også glad for, at det lykkedes at bevare Mælkebøtten og Svaneke Børnehus. Der er behov for specialtilbud som Mælkebøtten, og en yderligere centralisering, ville stille forældrene i en uacceptabel valgsituation. Dertil kommer, at der også skal være plads til familier med særlige pasningsbehov i alle lokalsamfund.

Med Angela Merkels åbning af de tyske grænser for flygtninge og indvandrede ramte debatten nye højder om begrænsning af asylstrømmen til lille Danmark. Jeg syntes ikke Angela Merkels beslutning var klog – jeg tror også hun selv for sent er kommet til den erkendelse – men omvendt, at forestille sig, at vi i Danmark kan lukke fuldstændig af, så vi undgår, at verdens voldsomt stigende flygtningestrømme går fuldstændigt uden om Lille Danmark, det anser jeg for mere end naivt. Ligesom jeg anser det for hovedløst tordentale, at forestille sig, at mennesker der opnår asyl her i landet, kan sendes tilbage til hvor de kom fra, når krigen er overstået. De fleste vil ikke kunne vende tilbage, fordi dem de flygtede fra nu har vundet krigen. Tilbagesending i disse situationer vil være umenneskeligt, og noget jeg på ingen måde kan støtte.

Skulle vi så ”opbevare” disse mennesker i afgrænsede lejre uden muligheder i det samfund, de som flygtning er havnet i? Nej og atter Nej. Tag til forstæderne i Paris og Bruxelles og iagttag med egne øjne, hvad der kommer ud af den politik.

Nok er integration svær – men isolering er meget værre. 

På Bornholm, har vi valgt at følge med tiden og tage imod asylansøgere. På den gode måde. Især syntes jeg at foreningslivet i Svaneke har grebet den opgave an på prisværdig måde. Tilsvarende har jeg også bemærket, at organisationer og virksomheder kan se muligheder for at tilbyde disse mennesker beskæftigelse. En afgørende faktor for en vellykket integration. Jeg syntes det er positivt, at Svaneke er gået foran som et godt eksempel. Det er jo at følge med udviklingen på den gode måde.

Da jeg forberedte mig til denne tale kunne jeg ikke undlade at tænke på Villy Søvndals udtalelse om Hizb-ut-Tahrir: ”De kan gå ad helvede til”. Jeg sympatiserer ikke med Hizb-ut-Tahrir. Men tænk sig at sige sådan om andre mennesker. Det kan man ikke, selvom det trækker overskrifter i medierne.  Jeg har aldrig forstået, at den daværende leder af venstrefløjen i Danmark, som i andre sammenhænge har gjort sig til gode ved at svinge den moralske fane højt over alle os andre – kunne synke ned på det niveau. Det hører ikke hjemme i et civiliseret samfund med vægt på individets rettigheder.

Anderledes, når det kommer til samfundets infrastruktur. Jeg tænker på de her kæmpevindmøller, som skal stilles op her på Bornholm.  I øjeblikket er der en høring i gang på Bornholm om disse møllers placering her på øen.  De nye landbaserede kæmpemøller er en konsekvens af kommunens beslutning om at være såkaldt CO2 neutral i 2025.

Disse planer kan efter min opfattelse gå ad helvede til. De er alt for ambitiøse i forhold til den utilstrækkelige teknologi, som råder i øjeblikket. De er også alt for dyre, og økonomisk hænger det kun sammen med tilskud finansieret af den ekstremt høje NOx-afgift, vi betaler, når vi anvender billige fossile energikilder. Det vil sige olie og gas.

Føres disse planer ud i livet, bliver der tale om selvskabt plage til ingen verdens nytte. Det vil forstyrre husfreden hos ganske almindelige borgere, som udsættes for støj og skyggevirkning fra disse giganter. Landskabets herlighedsværdier vil gå tabt. En værdi som er uundværlig for Bornholm. Ikke blot almindelige familiers hverdag. Det er også en afgørende faktor for turisternes lokalisering og ferieplaner.

Min frygt er, at det går disse kæmpegiganter på samme måde, som det gik den hærskare af vindmøller opført i 1980érne. Efter at have forpestet landskabet i årtier, løb teknologien fra dem. Det blev trods alt for dyrt, at have dem kørende, hvorefter de alle blev revet ned. Og heldigvis. Tak for det.

Men det var spild af penge til ingen verdens nytte.

Sådan tror jeg også det går de giganter, det nu er planen at opføre.

Jeg håber, at NOx-afgiftens afskaffelse, vil skabe et så stort hul i finansieringen, at de nuværende planer om opførelse af disse landbaserede kæmpevindmøller må opgives, fordi det bliver for dyrt.

Jeg håber også kommunalbestyrelsen besinder sig, og opgiver/udsætter 2025-målsætningen.

Kommer tid kommer råd. Verden står ikke stille. Ny teknologi er under hastig udvikling, som gør det billigere at producere fossil-fri energi, og som gør de landbaserede kæmpevindmøller overflødige. Der er ingen grund til at kaste gode penge efter dårlige.

Som jeg sagde indledningsvis. Vi skal værne om de værdier, der gør Bornholm unik og attraktiv. Og samtidig skal vi være en del af den udvikling, som skaber fremtidens Danmark. Vi skal holde hjertet varmt og hovedet koldt.

Fortsat god Sct. Hans Aften og god sommer.