Flexboliger… Et kæmpe dilemma
Flexboliger… Et kæmpe dilemma
Kurt Marker har her i avisen oplistet fordele og ulemper ved flex-boliger. Han efterspørger et svar fra politikere på Bornholm, om deres holdning til flexboliger.
Jeg er meget enig med Kurt Marker i, at der er en række ulemper ved flexboliger. I bagklogskabens klare lys skulle man nok ikke have gjort ordningen så vidtgående, dengang man lavede den. Måske skulle der have været færre områder, hvor man kunne etablere flexboliger, eller også skulle ordningen have været tidsbegrænset.
Men ordningen er indført. Fjerner vi muligheden nu, vil huspriserne falde på hele Bornholm. Både for dem som ejer en flexbolig og dem som bor her fast. Selvom jeg har været meget i tvivl, så er jeg ikke indstillet på at ændre ordningen.
Frederik Tolstrup,
Spidskandidat for Venstre til KV25
Dalegårdsvej 11
3720 Åkirkeby