Mindeord

Det er med tristhed, jeg har modtaget nyheden om, at tidligere medlem af Folketinget, minister og medlem af Europa-Parlamentet Niels Anker Kofoed (V) er død.

Niels Anker havde sine rødder på Bornholm, og i alle sammenhænge var han klippefast og klar i mælet. Han talte altid med stolthed om sin fødeø. Han ærede familieværdier og glæden ved den fædrene gård. Og han elskede Venstre, som han mente, at han var født ind i.

For Niels Anker var det vigtigt at bidrage og tage ansvar. Sidst i 50’erne var han i en to-årig periode formand for Venstres Ungdom, og som folkevalgt tog han hele turen fra sognerådet til den nye struktur med amtsrådet. I naturlig forlængelse heraf blev han i 1968 medlem af Folketinget. Hans baggrund i landbruget prægede hans virke, og i 1973 blev han første gang landbrugs- og fiskeriminister. Det var i Poul Hartlings smalle Venstre-regering. Siden var han landbrugsminister i SV-regeringen i 1978-79 og igen i Schlüters firkløverregering fra 1982.

Lige fra Danmarks indtræden i EU – dengang EF – var Niels Anker Kofoed levende optaget af det europæiske samarbejde og ikke mindst de muligheder, som det gav for dansk eksport. I to omgange var han medlem af Europa-Parlamentet, og han blev kendt som en energisk fortaler for EU.

I 1999 stoppede Niels Anker sin politiske karriere, og han vendte hjem til slægtsgården på Bornholm. Med hans død er ringen sluttet. I Niels Anker Kofoed har vi mistet en politiker, som evnede at spænde fra det helt lokale til det globale. I hans verden var der plads til såvel små sager på Bornholm som store visioner for Europa.

Æret være Niels Anker Kofoeds minde.

Af Søren Schow

Harald Kjøller var en af de personer, der tegnede Venstres politik i mange år.

Da jeg kom ind i partiet første gang, kunne Harald fylde lokalerne. Han havde en stærk bastion på nordlandet, men havde også stor opbakning i resten af partiet – en opbakning der førte ham bl.a. til Folketinget i en periode.

Harald vandt på sit hæderlige væsen og som ny i partiet kunne man altid stole på en ligeværdig behandling, man blev mødt i øjenhøjde, og det er også mit indtryk, at det var sådan Harald mødte sine vælgere, da han var aktiv i politik.

Ud over de fulde huse til opstillingsmøderne huske jeg særligt et arrangement, hvor en udenøs sangerinde stod for underholdningen. På et tidspunkt står hun og småsludrer lidt med sig selv og fremfører, at der efter sigende skulle være en borgmester fra Allinge til stede. Harald gjorde stille opmærksomhed på sin tilstedeværelse, og overrasket udbrød sangerinden, at ”det var jo ikke til at se, da borgmestre jo plejede at være sådan nogle gamle tykke gråhårede mænd.”

For et par år siden stødte jeg på Harald med frue på Christiansø, de var på øen for at deltage i gudstjenesten. Samtalen fik hurtigt en politisk drejning, og sådan er det jo: Lysten til en politisk snak var stadig intakt.

Sidst gang jeg så Venstres Æresmedlem Harald Kjøller var til et større partipolitisk arrangement sidste år. Lysten til at deltage var kommet over ham igen, som han sagde. Jo, partiet har mistet en af sine store.

Æret være Harald Kjøllers minde.

Britta Kofoeds mindeord om Birthe Juel-Jensen:

Kære Birte.

Det var med stor sorg og vemod, at jeg fik oplysningen om din død.

Det er ufatteligt, at du ikke er der mere. Du har været en utrolig god person for Aakirkeby kommune, for kommunalbestyrelsen i Aakirkeby og for Venstre i Aakirkeby.

Du var en kæmper uden lige, fik du en ide, kæmpede du for den, til du fik det igennem. Det var blandt andet din fortjeneste, at Natur Bornholm kom op at stå. Du fik ideen udefra, men tog den hurtigt på dine skuldre. Du mødte modstand, men stod imod. Du mødte folk, som syntes, det skulle ligge andre steder på Bornholm, men du stod fast, og nu ligger Natur Bornholm der, hvor det ligger. Hvorfor, - jo for det kunne ikke ligge andre steder, det vidste du. Tak for det.

Du havde en evne til at få overbevist andre om dine ideer, og du fik fortalt folk, der var imod, at de tog fejl, måske nogle gange på en meget stålfast måde. Vi er mange, der er dig dybt taknemlig for din indsats.

Jeg plejede at drille dig med, at du var en fantastisk person at have med sig, men knap så god at have imod sig. Vi var ikke enige om alting, og vi havde forskellig opfattelse af, om vi skulle have en Ø en Kommune, og du fik ret.

Jeg talte med dig for sidste gang til Poul Aksels begravelse, selv om du var træt og afkræftet, havde du stadig din stærke vilje, når du sagde: Peter, nu vil jeg hjem, blev det også sagt med en myndig og fast stemme, og Peter parerede ordre.

Du blev syg, men kæmpede imod, og hver gang kom du på benene igen. Du havde den store sorg at miste Jens, og det var slemt nok, men da du også mistede Vibeke, slog det benene lidt væk under dig.

Hver gang jeg synger ”Den brogede verden” tænker jeg på dig.

Var livet en dans på roser,
var alting da bedre end nu?
Hvis ej der var noget at kæmpe for,
hvad var da vel jeg og du.

Birte du har kæmpet, og nu har du kæmpet for sidste gang. Nu må din familie kæmpe videre uden dig, gid de får styrke og kraft dertil.

Tak for at jeg fik lov til at kende dig.