Generalforsamling og opstillingsmøde

Kære Venstre medlem

AFLYST  -  AFLYST  -  AFLYST

Bestyrelsen har på deres møde d. 9. december valgt at gennemføre den ekstraordinære generalforsamling samt efterfølgende opstillingsmøde.

Alle skal bære mundbind ved ankomst og afgang, samt når man står op eller skal på toilettet.

Sang ved start og som afslutning gemmer vi til en anden god gang.

Ved opstillingsmødet skal der vælges spidskandidat til kommunalvalget og kandidat til region hovedstaden.

Valg af andre kandidater til kommunalvalget vil blive til vores ordinære generalforsamling d. 3. marts efter indstilling fra vælgerforeningerne. 

Beslutningen skal ses i lyset af at det ikke ifølge vores vedtægter, er muligt at gennemføre valget på andre måder en at møde fysisk frem, da der på selve opstillingsmødet kan komme forslag af kandidater og evt. afstemning skal foregå skriftligt.

Der er fra Aakirkeby Hallerne modtaget følgende retningslinjer som naturligvis skal overholdes:

 

Der gælder de almindelige regler under COVID-19, og I skal sidde i ”skoleopstilling”, hvor I kan være 80 personer (max-antal). Vær obs. på, at dette inkluderer bestyrelse.

2 kvm pr. person, når deltagerne for det meste sidder ned – dvs. at alle skal blive på deres plads under mødet.

Der skal altid være min. 1 meters afstand mellem folk, når de går ind/ud, der skal anvendes mundbind af alle, til man sidder på sin plads, og hvis man rejser sig op for at gå på toilettet, og igen når man forlader GF.

Alle skal spritte af ved ankomst.

Ikke stå i tæt kø ved toiletterne, osv.- afstandskravet skal hele tiden overholdes.

Vi lægger en engangs-handske ved hver plads, som SKAL anvendes, når man rører ved en termokande.

Vi laver et hovedbord til 6 personer – samt sætter  en høj talerstol  op med mikrofon, og tilslutter projektor, lyd og sætter en pc klar.

Der kan ikke ”cirkulere” en mikrofon rundt – I må vælge en, der evt. går rundt med mikrofon (skal så have mundbind på, hvis deltagerne ikke kan ”tale forsamlingen op”.)

Ved hovedbordet må der heller ikke ”cirkulere” en mikrofon, så talerne (bestyrelsen) må i givet fald gå op til talerstolen og anvende den faste mikrofon der.  

Ankomst  kl. ca. 18.45-19.00, alle skal være ude igen kl. 22.00.

Bestyrelsen skal tilse, at der ikke opstår kø – dvs. at halvdelen af deltagerne fx går ind af den ene dør (Lokale 1), og resten ad den anden dør (Lokale 2).

Det er heller ikke lovligt at have kødannelse ved indgangen, eller i gangen – der skal min. Være 1 meters afstand – så bestyrelsen skal sørge for, at dette overholdes.

HUSK, MAX  80 DELTAGERE, INKLUSIV BESTYRELSEN.

BEMÆRK VENLIGST, AT VI STILLER BORDE M.V. OP I OVERENSSTEMMELSE MED MYNDIGHEDERS RETNINGELINJER OG AT DER IKKE MÅ FLYTTES RUNDT PÅ BORDE, STOLE ELLER ANDET.

Husk, tilmelde senest 14. dec. til 

aage.larsen@venstrebornholm.dk 

Med disse retningslinjer, som skal overholdes, mener bestyrelsen at det er forsvarligt at gennemføre den ekstraordinære generalforsamling samt opstillingsmødet. Alle andre foreninger vil også kunne afholde et møde under de samme vilkår, og derfor er det ikke fordi vi kan (bare fordi vi er en politisk forening) at vi gør det.