Hvad skal den bruges til?
På den helt store scene, kan en Bornholmsk stemme måske ikke gøre så meget, men jeg vil være med til at arbejde for en demokratisk verdensorden. Som bornholmer er jeg sammen med resten af Øens befolkning rent geografisk rigtig tæt på en vis hr.Putin som ikke skyer nogle midler for at forsætte, med det jeg i dag vil kalde en totaludrensning af alle sine modstandere. Det må være sindssygt let at blive valgt til præsident i Rusland, når man kan/har sørget for at alle ens modkandidater enten er afgået ved døden, eller ikke kan godkendes som kandidater, højst sandsynligt fordi de er sat i fængsel i rigtig mange år, (for gadeuorden) eller som lige er blevet skubbet ud over en altan, nogle dør også af uforklarlig forgiftning. Og ønsker Putin at være rigtig effektiv, kan han højst sandsynligt også bestille at et lille privatfly styrter ned, hvor en oprørsk militær leder er ombord med sin stab, selv om at det var militærlederens eget privat fly.
Dagens melding om at Aleksej Navalnyjs er død, kommer ikke for mig som den helt store overraskelse, når jeg tænker på hvad det er Putin har gang i. Undskyld, men Putin er efter min mening total syg i hovedet. Jeg er ikke bange for at sammenligneham med en anden total syg person, nemlig Hitler. Jeg har skrevet det før og men er det stadig. Taber ”vi” krigen i Ukraine, så kan vi også tabe vores demokratiske frihed.
Der bor sikkert også Russer på Bornholm eller i Danmark, som Putin føler bliver udsat for forfølgelse, så er det vel kun et spørgsmål om tid?
Kun et stærkt og samlet EU og NATO kan sætte en stopper for Putin, og det skal være NU.
Niels PlumEP-kandidat 2024 for VENSTRE
Ø. Slamravej 4,
3730 Nexø