Medlemsmøde 
Jakob elleman-Jensen

Invitation til virtuelt medlemsmøde med Jacob Ellemann-Jensen - 

Tryk her for link til tilmelding

2020 har i den grad været et udfordrende år. Det gælder ikke mindst for Venstre, og der er trukket store veksler på alle medlemmer.

Her ved indgangen til 2021 står Venstre i en vanskelig situation. Lars Løkke Rasmussen har valgt at forlade partiet, og vi skal finde en ny næstformand, efter at Inger Støjberg er trådt tilbage. Det er mit ansvar at få Venstre på ret kurs igen, og det kræver, at alle gode kræfter trækker i samme retning.

 Jeg har derfor taget initiativ til en række virtuelle medlemsmøder de kommende uger. Dels vil jeg give mit syn på situationen i Venstre efter de seneste turbulente begivenheder, og dels vil jeg præsentere Venstres strategi, som blev lanceret på sommergruppemødet. Den har jeg ikke for alvor haft lejlighed til at præsentere for jer pga. et aflyst landsmøde samt de restriktioner, der har hængt over Danmark siden foråret. Strategien sætter rammen for vores politiske projekt i Venstre, og den skal ud at leve blandt os alle.

 Jeg vil gerne have muligheden for at se alle medlemmer i øjnene inden det ekstraordinære landsmøde søndag d. 24. januar, og vi er derfor nødsaget til at gennemføre møderne på storkredsniveau.

 Medlemsmødet gennemføres torsdag d. 14. januar kl. 1830 og er berammet til 1½ time. Det er min hensigt, at der vil være ca. 45 min. til at svare på jeres spørgsmål.

 Jeg håber på jeres deltagelse og ser frem til at møde flest mulige af jer. 

Bedste hilsner,

Jakob Ellemann-Jensen

Formand for Venstre


Praktiske informationer:

- Kommuneforeningsformanden for Venstre i Hillerød, Jakob Bring Truelsen, har tilbudt at stille sig til rådighed som ordstyrer.

- Da de virtuelle møder har et loft for antal deltagere, er det nødvendigt med tilmelding. Hvis antallet af tilmeldinger overskrider loftet, vil vi følge op med ekstra møder. Tryk her for link til tilmelding.

- Link til virtuelt møderum udsendes senere.

- For at få plads til flest mulige spørgsmål og bemærkninger, vil det være muligt at fremsende spørgsmål og kommentarer til ordstyreren forud for mødet. Efter Jakobs oplæg vil ordstyreren indlede spørgetiden ved at stille disse spørgsmål til formanden.

- Spørgsmål og kommentarer til Venstres formand kan dels anføres ved tilmelding, alternativt til ordstyreren på jbt@apace.dk

- Spørgsmål vedr. planlægningen kan stilles til formandens PA på richard.engelholm@ft.dk

- Mødet afholdes via Microsoft Teams, og link til møderummet udsendes ca. en time før mødet starter, så det ligger øverst i indbakken.