Hånden på rattet, Indlæg af Jens Møller Jensen

Indledning

Erik Klarup Mogensen, tidligere mangeårigt og vredt medlem af Venstre stiller i Tidende en række kritiske spørgsmål til Venstre i forbindelse med det indgåede forlig om budget-2023. Andre har også været kritiske over Venstres deltagelse i budgetaftalen. Søren Schow har tidligere svaret ganske fornuftigt i Tidende på denne kritik.

Hvor er bestyrelsen i denne sag spørger Erik Klarup Mogensen, og mere end antyder at Venstre står uden venner. Og da jeg véd af bitter erfaring, at det er når stormen raser, at man kan føle sig lidt forladt, syntes jeg på dette grundlag, at der er behov for en stemme fra baglandet. Så det åg tager jeg på mig.

Men først et review. Jeg er en gammel mand uden vrede og med et mangeårigt medlemskab af Venstre, som jeg værdsætter. Tag det sure med det søde har livet lært mig. Jeg er formand for Venstre Vestbornholm, næstformand i Venstres regionsbestyrelse i Region Hovedstaden og medlem af Venstre Bornholms bestyrelse. Det er på det grundlag jeg tillader mig, at skriv et par linjer som en fra Venstres bagland.

Enhedslisten sad med nøglen

Ja, vi har været en tur ved ”grædemuren” da valgresultatet forelå den 16. november sidste år. Der blev begået fejl, det tror jeg alle erkendte. I en sådan erkendelsesproces er det vigtigt med kvinder og mænd, der uden vrede bevarer overblikket. Vi har grædt, nogen har været vrede men forblevet i partiet, vi er blevet klogere og vi er kommet videre. Vi har holdt det internt, og sat fokus på hvilke udfordringer ikke blot Venstre men også Bornholm står over. 

Forud for kommunalbestyrelsens forhandlinger om næste års budget, har der naturligvis været drøftelser internt i Venstre. Her var vurderingen, at Venstre ville havde mulighed for ikke blot indflydelse, men også for at standse den politiske zig-zag kurs, vi har oplevet på det sidste. Og nøglen til denne lukkede dør var Enhedslisten. Det var der flere grunde til.

Flertallet bag borgmesteren havde ikke aftalt et ”forståelsespair” eller det der lignede. Man var enige om fordelingen af formandsposter i råd, nævn og udvalg. Man var enige om at rulle Snorrebakkeprojektet tilbage, og endelig skulle nogle besparelser, som Venstre og Socialdemokratiet havde lagt ind i budget 2022, annulleres. Det var det hele. Ellers stod partierne frit for at gruppere sig som man syntes mest hensigtsmæssigt. Det var Venstres vurdering, at Enhedslisten med 7 mandater ikke havde fået tilstrækkeligt ud af aftalen med den stedfundne zig-zag kurs.

Vi var vidende om at der var stor fællesmænge i de forslag Venstre og Enhedslisten ville bære ind til forhandlingerne om næste årsbudget

Socialdemokratiet havde taktisk valgt den tilgang til budgetforhandlingerne, at man afventede borgmesterens budgetforslag, fordi man mente at serveretten lå hos borgmesteren, og man her havde bemærket at borgmesteren var helt fraværende, når det kommer til de pligter og opgaver, der er knyttet til den stol han sad på.

Økonomisk deroute

Til trods for den økonomiske deroute det foreløbige tekniske budgetoplæg fra forvaltningen stillede i udsigt forholdt borgmesteren sig bemærkelsesværdigt passiv i hele budgetforløbet. Som det er bemærket af andre i Tidende foretog han sig intet, da det stod klart ultimo juni, at budgettet viste en ubalance som ville kræve uhørt store besparelser, hvis ikke der politisk blev taget et initiativ. Og da Indenrigsministeriet skød forvaltningens skøn over den kommunale finasiering ned med manglende 93 mio.kr., ja så gjorde borgmesteren ikke andet end det helt uhørte og uacceptable at sende administration og forvaltning på ferie.

For nu at forstå hvad man politisk var oppe imod på dette tidpunkt, vil jeg citere formanden for ældrerådet, da han gav et høringssvar til forvaltningens sparekatalog: ”Det generelle indtryk er at Bornholm er et samfund i opløsning/afvikling”.

Mere præcist kan det ikke siges. 

Berøringsangst

Offentlig har borgmesteren udtalt, at han ikke lod sig vælge til kommunalbestyrelsen for at skære ned i den kommunale drift. Hans motivation var, at udvikle den kommunale service til noget bedre. Det falder jo i god tråd med, at borgmesteren ikke fortog sig noget. I Venstre havde vi den vurdering, at borgmesteren led af berøringsangst, og at han havde svært ved at forstå og efterleve de uskrevne, men og de skrevne regler, for kommunalbestyrelsens arbejde. Og derfor var vurderingen at han ville miste initiativet, når forhandlingerne blev rå og brutale.

Det viste sig at holde stik.

Og endelig er Venstre ikke glad for højrefløjen i dansk politik. Den satte Løkke Rasmussens sidste regering skakmat. Med de ubehagelige konsekvenser det førte til efterfølgende. Og på Bornholm, har især Venstre måtte lægge øre til en lind strøm af galle fra højrefløjen, fordi Venstre ikke vil danse efter deres pibe. Diplomatisk kan det siges sådan: På det foreliggende grundlag kan Venstre strategisk ikke leve på højrefløjens nåde og barmhjertighed.  

Derfor var det hverken overraskende eller naturstridigt, at Venstre talte sammen med Enhedslisten og Socialdemokratiet om det, der var fælles, for at finde en retning for hele den kommunale virksomhed, som de tre partier kunne bringe i spil under fortsatte drøftelser på budgetseminariet.  Det lykkes med det første, men ikke med det sidste.

Budgetseminaret

Det gik galt for borgmesteren, da han blev opmærksom på, at de tre partier sad og talte sammen. Han valgte at bryde ind i lokalet – uden at banke på i øvrigt – og meddelte, at han havde suspenderet mødet. Hermed brød han ikke blot en tradition for afvikling af budgetseminarer på Bornholm men også lovens bogstav.

Ifølge styrelsesloven er borgmesteren ”i enhver henseende undergivet kommunalbestyrelsens beslutninger”, jf. § 11, stk. 1. tillige med § 9 a, stk. 1. Det skal sammenholdes med, at kommunalbestyrelsen ”kan træffe beslutning om afholdelse af seminarer for kommunalbestyrelsens medlemmer vedrørende kommunens årsbudget eller andre kommunale anliggender af overordnet betydning.”

Men Borgmesteren misforstod også noget fundamentalt. Demokrati i dansk sammenhæng er baseret på samtaler. Og i den givne situation var formålet med samtalerne, at undgå en zig-zag kurs, man hidtil havde været vidne til, og i stedet få sat en retning, som tog afsæt i den store fællesmænge de tre partier var enige om. Og da meddelelsen om suspension blev givet løb en deltager fra Venstres gruppe efter borgmesteren og bad mindeligt om, at den blev annulleret, fordi man gerne vil tilbage til plenum og fortælle, hvad man kunne bidrage med til de fortsatte drøftelser om budgettet. Anmodningen kom to gange, men borgmesteren havde allerede meddelt pressen sin beslutning og var urokkelig.

Venstres resultat

Med budgetforliget undgik Bornholm en nedsmeltning i den kommunale service, herunder at friholde folkeskolerne og børnehusene for besparelser. Dette er det helt afgørende resultat.

Så er det vigtigt, at den grønne dagsorden, som er en mærkesag for Venstre, bliver fastholdt. Det tæller naturligvis også med, at de to bornholmske fyrtårne Destination Bornholm og Folkemødet fortsætter uden at blive beskåret eller lukket ned, at kommunens byggesagsbehandling, som har været en anstødssten for virksomheder og private, tilføres midler for at skabe en klar forbedring. Og på de lidt mere bløde områder, så betyder det meget for Venstre, at der sættes midler af med det formål, at imødegå den uheldige udvikling, hvor anbringelse af børn og unge foregår uden for Bornholm pga. en voldsom stigning i disse anbringelser, tillige med de særlige tiltag over for børn og unge under benævnelserne DASK, Plantagen, Ung på vej og Stima fortsætter på nuværende niveau. Endelig vil jeg også nævne at Ungdomsrådet flyttes til lokaler i Dams Gaard.

Venstres to KB-medlemmer har været inviteret til at fortælle om budgetforligets indhold og det kaotiske forløb som førte til, at Venstre fik indflydelse på resultatet. Jeg kan ikke referere fra disse møder. Blot oplyse, at der var tilfredshed med resultatet, og at der var klapsalver fra Venstre Bornholms bestyrelse, efter en god drøftelse.

Fremtiden

Med de tilfredse miner man kan spore hos forligsparterne, er det sandsynligt, at det ikke er sidste gang man finder sammen om fælles løsninger og måske får lagt skitsen for, hvordan man får gjort op med zig-zag kursen og sat en dagsorden for Bornholms fortsatte udvikling.

Rom blev ikke bygget på en dag.

Set fra en anden synsvinkel kan man sige, at de gamle partier, Socialdemokratiet og Venstre, ikke har ønsket at se passivt til, medens højrefløjen forsøger at fægte sig igennem med skiftende flertal og med beslutninger, som er uden mål og retning. Derfor er de gået sammen med valgets vindere for at sætte en ny dagsorden – eller sætte fornyet strøm på den vision Winni Grosbøll gradvist udrullede.

Men alligevel. Mon ikke der er en og anden hos socialdemokraterne og Venstre, som får den tanke: Gid vi havde haft lidt mere fokus på venstrefløjens prioriteringer ved kommunevalget, så havde vi i dag haft et mere solidt ståsted, når vi skulle løse de udfordringer kommunen i dag står over for.

Men sådan er det. Man bliver klog af skade.