Danske landmænd skal ikke stå alene i klimakampen...

 I disse dage kan man ikke åbne en avis, scrolle på sociale medier eller tænde for tv’et uden at høre om landbruget, CO2-afgift, klimakrise og vrede landmænd. Den igangværende forhandling om en snarlig afgiftsmodel på drivhusgasser i landbruget har virkelig sat danskerne i alarmberedskab. De venstreorienterede klimaaktivister i byerne limer sig fanatisk fast i gaderne og lader hundredvis af biler stå i tomgang og udlede CO2 for at bevise en pointe. Danmarksdemokraterne rider på rodeotyr, spiser pølser og drikker slush-ice i 'udkantsdanmark' i et demonstrativt forsøg på at skaffe stemmer. Det er i sandhed en polariseret tid. Men i den her polariserede tid er vi nødt til at holde snuden i sporet. Vi må ikke lade os forvilde af umiddelbar frustration eller vrede. Vi er nødt til at søge løsninger og gøre tingene klogt. Ikke fanatisk. Men klogt.

En fælles EU-afgift

Der kommer en afgift på landbrugets udledninger. Det har danskerne besluttet ved at stemme et rødt flertal ind i vores lovgivende forsamling. Og hvad betyder det så? – Ja, det betyder, at vi skal indrette os efter det. For mig er det essentielt, at danske landmænd ikke står alene med en CO2-afgift. Det er simpelthen ikke fair, at de bedste landmænd i verden skal pålægges en udgift, uden at det også gælder de andre lande i EU. Danmark står for 0,01% af EU’s samlede udledning af drivhusgasser. EU står samlet for 9% af verdens udledning. Kan du se hvad jeg mener? – Derfor mener jeg, ligesom Venstre, at vi bør arbejde for en fælles EU-afgiftsmodel for udledning af drivhusgasser. På den måde kan vi tilgodese de danske landmænd, som er meget mere klimabevidste end eksempelvis polske landmænd. Danske landmænd vil simpelthen have de bedste og billigste varer. – Nej, afgifter lyder umiddelbart ikke borgerligt. Men på den anden side, så er det ærke liberalt at sikre, at man kan konkurrere på lige vilkår og lade markedet om at belønne de gode. I det her tilfælde vil det være de danske klimavenlige landmænd.

Et faktum, som oftest bruges til at kritisere landbruget, er, at landbruget er massivt subsidiært. Og ja, landbruget får støtte. Det synes jeg sådan set ikke, der er noget galt med. Men, jeg synes dog, at det er på tide at kigge ind i mulighederne for at omlægge landbrugsstøtten til fordel for de grønne løsninger. Landbrugsstøtten baserer sig for nuværende på areal. Men vi er nødt til at adressere elefanten i rummet. Om ikke så lang tid bliver Ukraine højst sandsynligt en del af EU. Grundet Ukraines størrelse og massive arealer af dyrkbar landbrugsjord står de til, med den nuværende ordning, at modtage mellem 60-90 milliarder kroner i direkte støtte. Derfor mener jeg, at det kun giver mening at revurdere, hvordan vi subsidierer landbruget. Hvis vi gerne vil sikre danske landmænds konkurrenceevne på et europæisk plan, så giver det god mening, at en fremtidig støtteordning i højere grad tilgodeser kloge klimaløsninger og reduktioner i udledningerne. På den måde sørger vi for, at vores danske landmænd, som er i gang med at nedbringe deres udledninger, får en bid i kagen, når der skal uddeles klimastøtte. Det her forudsætter selvfølgelig, at danske landmænd får mulighed for og gør brug af disse løsninger. Desværre er der stadig mange udfordringer og bump på vejen frem mod det klimaeffektive marked. Dem er vi også nødt til at adressere. For eksempel ved at sikre en fast-track ordning for godkendelser og produktion af teknologier og mekanismer, som kan hjælpe udviklingen på vej. Men, som så meget andet, er det bureaukratiet, der sætter en stopper for det. Med en fast-track ordning kan vi speede processen med grønne teknologier op.

Danmark skal ikke være de eneste, som tager ansvar for vores fælles klimaindsats. Det er ikke fair. Den borgerligt liberale løsning på klimakrisen er og har altid været en markedsbaseret vej. For mig handler det om at skabe et marked, hvor det grønne valg også bliver det mest rentable. Det er god liberal klimapolitik

Niklas Stenbye

Folketingskandidat, Venstre